20.000 spiste på svensk KFC i første weekend

Efter 34 års fravær slog Kentucky Fried Chicken igen dørene op i en svensk filial, og Nordic Service Partners, der er franchisetager i Sverige, fik hjælp fra mere end 20.000 sultne svenskere.
Foto: Elise Amendola/AP/Ritzau Scanpix.
Foto: Elise Amendola/AP/Ritzau Scanpix.

Det er svært ikke at bruge ordet succes, når det kommer til åbningsweekenden i Kentucky Fried Chicken-koncernens genindtræden på det svenske marked.

I weekenden åbnede det børsnoterede svenske selskab Nordic Service Partners (NSP), som ejer flere fastfood-restauranter, efter 34 års fravær den første svenske KFC-restaurant lidt uden for Malmø, og ifølge en pressemeddelelse hjalp mere end 20.000 svenske forbrugere kæden i gang i løbet af de første to åbningsdage.

Samlet købte de mange mennesker for 1,3 mio. svenske kr.(SEK), og det er ifølge NSP rekord i en åbningsweekend i KFC.

I foråret regner man med at åbne endnu en KFC-restaurant på Stortorget i Malmø, og i det hele taget har NSP fået blod på tanden.

"Efter en fantastisk åbningsweekend er vi mere end overbeviste om, at markedet for KFC, hvor kyllingen hånpaneres af vores kokke i restauranten, er stor. Der findes cirka 750 hamburgerrestauranter i Sverige, men ikke et rendyrket kyllingekoncept, hvilket muliggør en hurtig udrulning af KFC-restauranter," siger Morgan Jallinder, adm. direktør i NSP i pressemeddelelsen.

Sidst KFC forsøgte sig i Sverige var i 1981, hvor man efter i meget kort tid at have en restaurant på Sveavägen i Stockholm igen måtte lukke det ulønsonne foretagende ned.

I februar 2014 indgik NSP en aftale med Yum! Brands om relanceringen af KFC i Sverige, og efter planen skal der i de kommende år åbnes 4-6 restauranter om året.

I årets første ni måneder omsatte NSP for 663,6 mio. SEK, hvilket var markant over sidste års 604,3 mio. SEK. Driftsresultatet (ebit) gik frem til 11,1 mio. SEK mod sidste års 10,8 mio. SEK i samme periode. Resultat efter skat blev ringere end sidste år, og det faldt samlet til  minus 6,2 mio. SEK mod minus 2,7 mio. SEK i de første ni måneder af 2014.

Danske Jeppe Droob, der ejer knap 30 pct. af aktierne i NSP, gjorde tidligere på året et forsøg på at sikre sig en endnu større del af aktierne i det svenske selskab, som har franchiseretten til Burger King, Kentucky Fried Chicken og TGI Fridays i Sverige.

Dansk Sunset-stifter med til at genåbne KFC i Sverige

Falsk KFC-restaurant lukkes i Iran for at være "for amerikansk"

Dansker står bag 70 cafeer i Kina

KFC vil åbne 150 nye restauranter i Rusland

KFC rykker ind i Myanmar 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter