Vejviser skal hjælpe 232 økologiske gårdbutikker

Gennem en ny internet-vejviser vil Økologisk Landsforening bringe 232 økologisk gårdbutikker, restauranter og caféer tættere på forbrugerne.
Foto: Økologisk Landsforening
Foto: Økologisk Landsforening

Når danskerne vil købe de lokale økologiske gulerødder og kartofler - sker det trods detailhandlens fokus - stadig ofte i nogle af de mange gårdbutikker og vejsalg, som ligger langs de danske landeveje, men hvor?

En ny vejviser på www.lokalokologi.dk, der lanceres af Økologisk Landsforening, skal gøre det lettere at finde de økologiske stadeholdere overalt på det danske landkort.

"Danskerne interesserer sig i stigende grad for at komme tæt på fødevarerne. Samtidig er efterspørgslen på øko-varer steget i mere end ti år i træk. Den nye online vejviser gør det nemt for danskerne at dække begge ønsker på én gang. Med den som redskab, kan man altid finde frem til lokal økologi - også når man er på farten - med blot et par klik på sin mobil eller tablet," udtaler Birgitte Jørgensen, markedskonsulent i Økologisk Landsforening i meddelelse i forbindelse med lanceringen.

Modtag FødevareWatchs abonnement gratis - hver dag!

Ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik er interessen for lokale fødevarer stigende, og over de seneste to år er salget steget med 50 pct. Især blandt økologiske landmænd er det populært at sælge varer direkte til kunderne. Ifølge Økologisk Landsforening er der en gårdbutik på hver fjerde øko-gård i landet.

"Der en tendens i tiden til, at vi som forbrugere søger mod det nære, autentiske og rene. Og det går helt naturligt hånd i hånd med interessen for økologi og lokale varer. Det giver en stor tillid til fødevarerne, når man møder den landmand, der har produceret dem, og måske ser dyrene og afgrøderne på marken," siger Birgitte Jørgensen.

Udover de økologiske landmænd indeholder vejviseren også beskrivelser af restauranter, caféer, take away-steder, cateringvirksomheder og hoteller, der har økologi på tallerkenen. De i alt 75 spisesteder og 20 hoteller på lokalokologi.dk har alle det økologiske spisemærke i enten guld, sølv eller bronze, skriver Økologisk Landsforening.

Økologisk fodfæste bliver større

Efter en årrække, hvor økosalget primært har udviklet sig i og tæt omkring de større danske byer, har kategorien nu også fået rigtig fat i den del af Danmark, hvor danskerne ikke er stakket sammen i lejligheder. I Dagli´-/LokalBrugsen, der har langt de fleste af sine 354 butikker i mindre byer over hele Danmark, oplevet man den største øko-vækst nogensinde.

"Økologi er ikke længere et storbyfænomen, og derfor begynder vi nu at bruge mange flere kræfter på økologiske varer i vores butikker og i vores markedsføring," siger kædedirektør Jesper K. Andersen ifølge Økologisk Landsforening, og han forklarer videre, at Dagli´Brugsen har en mål målsætning om at øko-salget med yderligere 20 procent næste år.

Kolding-virksomhed vil sælge smørrebrød i udlandet

Nordens første øko-kok kåres i weekenden

Årtiers største chance for mikrobryggerier og lokale fødevarer

AB Catering skal drive lokal fødevareforening

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter