Undersøgelse: Københavnere køber flest dagligvarer på nettet

Mens lidt mere end hver 10. dansker på landsplan flere gange har købt dagligvarer på nettet, er antallet af netkøbelystne i Københavnsområdet langt højere.
Foto: Jens Dresling/Ritzau/Arkiv
Foto: Jens Dresling/Ritzau/Arkiv

En befolkningsundersøgelse, som er foretaget gennem Epinions Danmarkspanel for Irma.dk, viser, at godt hver femte i Københavnsområdet flere gange har forsøgt sig med dagligvareindkøb på nettet.

Ikke overraskende er det langt flere, end når man spørger på landsplan, hvor kun lidt mere end hver 10. har gjort sig samme erfaringer.

Hos Irma.dk, der står bag undersøgelsen, genkender man billedet af de travle københavnere.

”Vi kan se, at når kunderne først begynder at handle dagligvarer ind online, oplever de en tidsbesparelse; primært fordi de får en større frihed til at handle ind, når det passer dem. Det kan være i frokostpausen, i toget på vej hjem eller når børnene er puttet. Og så vælger man selv, hvornår man vil have varerne leveret på adressen,” siger Jesper Wacherhausen, kommerciel direktør i Irma.dk

Befolkningsundersøgelsen er foretaget gennem Epinions Danmarkspanel i perioden 14. - 29. juli 2015. I København og omegn har 1.579 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-75 år deltaget, herunder 739 personer med bopæl i Kbh. K, Kbh. V, Frederiksberg, Kbh. Ø, Kbh N., Kbh.S og Kbh. NV. Undersøgelsen blev også foretaget i resten af landet og her har 1.367 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18-75 år deltaget.

Irma vil udvide med Lille Irma

Irma-relancering koster trecifret millionbeløb

Her er de største øko-kunder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter