Irma vil udvide med Lille Irma

Irma lancerer snart nyt koncept, der skal gøre det til en endnu mindre oplevelse at handle i det storkøbenhavnske supermarked.
Foto: Mik Eskestad/Polfoto/Arkiv
Foto: Mik Eskestad/Polfoto/Arkiv
AF BENJAMIN WERNER CHRISTENSEN & JØRGEN RUDBECK

Irma vil redefinere sig selv, og som led i den strategi vil man inden for de kommende to år åbne i alt omkring 20 nye butikker i København og omegn med navnet Lille Irma, skriver Berlingske Business.

"Men Irma har også historisk haft små butikker, og dem har vi ønsket at give et løft, både på sortiment og indretning. Der er stadig mange – specielt i København – der handler lokalt, og de skal have en lille, lokal madbutik, som har kvalitetsvarer og et fuldt sortiment, så man kan handle til i dag og i morgen," siger Jesper Uggerhøj, kædedirektør i Irma, til mediet.

Coop opnåede i 2014 - inklusiv de selvstændige brugsforeninger - en omsætning på 44,7 mia. kr. i de 1217 butikker - Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma, og de to netbutikker, coop.dk og irma.dk - mod 44,4 mia. kr. i 2013.

Føtex klar med pendant

Tidligere i år lancerede konkurrenterne fra Dansk Supermarked, Føtex, deres svar på en convinience-butik i storbyen. Ud af fem små Føtex Food-butikker på 200-300 kvadratmeter er det ideen, at man skal finde ud af, hvad kunderne i de næreste områder gerne vil have, og salgsdirektør Jan Larsen kaldte det selv for et laboratorium.

”Det vi arbejder meget med i Føtex Food, er populært sagt at være innovationslaboratorium i forhold til at prøve nye varer og sortimenter af, som vi efterfølgende muligvis kan folde ud i hele Føtex-kæden,” sagde Jan Larsen til FødevareWatch helt tilbage i januar.

Nyt Føtex-koncept skal være kæde-laboratorium

De fem butikker ventes at stå endeligt klar henover efteråret, og modsat storebroderen Føtex, der har omkring 15.000 varenumre, så skal Food kun have 3.000 varer i sortimentet. Heraf var det fra start planen, at 300 varer skal være unikke produkter.

Coop afslutter sit første forandringsår

Coop sparer millioner på kamp mod madspild

Coop fordobler driften - her er de nye mål

Irma-relancering koster trecifret millionbeløb

Irma dropper konventionelle gulerødder og bananer

Brødsalget boomede ved skolestart 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Stifter Kaspar Basse startede Joe & The Juice for 20 år siden. | Foto: Gregers Tycho

Joe & The Juice er sat til salg