Måling: Danskere er stadig ikke klar til GMO

Ifølge en meningsmåling foretaget for Altinget vil over halvdelen af danskerne stadig ikke sætte tænderne i grøntsager, der er genmodificerede.
Foto: Michael Hansen
Foto: Michael Hansen

Diskussionen om genmodificering har ikke bølget rigtig højt i de seneste år, og en ny meningsmåling foretaget for Altinget viser, at der fortsat er stor skepsis blandt danskerne, når det kommer til at indtage grønt, som er blevet modificeret.

I meningsmålingen svarer 55 pct. af danskerne, at de ikke vil spise grønt, som er genmodificeret. 26 procent svarer ‘ved ikke’ til spørgsmålet om de vil spise genmodificeret grønt, mens 19 procent gerne vil.

“Tallene viser en dyb skepsis i befolkningen i forhold til gensplejset mad. Og der er grund til forsigtighed, når der på globalt plan næsten ikke findes uafhængig forskning i, hvordan gensplejset mad påvirker vores sundhed eller natur,” siger Paul Holmbeck, direktør for Økologisk Landsforening til Altinget.

Danskernes afstanden overrasker ikke professor Jesper Lassen fra Københavns Universitet. Han forsker i blandt andet borgernes opfattelse af fødevarerelaterede teknologier.

“Modstanden hænger meget sammen med, at folk simpelthen ikke synes, at de får den tilstrækkelige nytte ud af det. Det opfattes ikke som nok nytte, at tomaterne kan ligge lidt længere på hylden, eller man får nogle afgrøder, som er nemmere at dyrke,” siger han.

Kyllingekoncern forbereder sig på salmonella-erstatninger

GMO-forskelle kan bremse handelsaftale

Amerikansk fastfood-kæde siger nej til GMO

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter