Miljøminister vil ikke udelukke GMO-afgrøder

GMO-diskussionen har på EU-plan bølget frem og tilbage i de senere år, og det har været særdeles svært for de europæiske ledere at nå til enighed om en fælles EU-holdning til, om der skal lukkes helt eller åbnes for dyrkningen af de kontroversielle GMO-afgrøder.
Men ifølge Altinget.dk er man nu næsten klar med EU-juraen, så medlemslandene fremover selv kan bestemme, om det skal være muligt at dyrke GMO-afgrøder eller ej.
Mens flere lande lande heriblandt Tyskland allerede har smækket døren hårdt i for dermed helt at undgå tvivl om, hvorvidt afgrøderne skal kunne dyrkes, er det blødere toner, som kommer fra den danske miljøminister Kirsten Brosbøl(S).
”Jeg har ikke planer om at indføre et generelt forbud i Danmark. Jeg er glad for, at EU’s medlemslande nu kan forbyde dyrkning af GMO-afgrøder på eget territorium, hvis de ønsker det. Danmark tager stilling til dyrkning af genmodificerede afgrøder fra sag til sag,” siger hun til Altinget.dk
EU-lande når til enighed om GMO-aftale
Relaterede artikler:
EU-lande når til enighed om GMO-aftale
For abonnenter
EU giver milliarder tilbage til bønder
For abonnenter