Kinesisk kødkoncern kigger mod Europa efter frasalg

Kinesiske WH Group og datterselskabet Smithfield Foods satser på vækst i Nord- og Centraleuropa efter frasalget af en aktieandel i et spansk selskab, siger koncernens topchef og formand Wan Long.
Foto: Alexander F. Yuan/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Alexander F. Yuan/AP/POLFOTO/arkiv

Den kinesiske storkoncern WH Group solgte for nylig sin aktieandel på godt 37 pct. i den spanske pølseproducent Campofrio for 354 mio. dollars.

Efter frasalget af andelen i Campofrio, som formelt lå under det amerikanske datterselskab Smithfield Foods, leder koncernen og datterselskabet nu efter vækst dybere inde på det europæiske kontinent.

Det siger WH Groups bestyrelsesformand og adm. direktør, Wan Long, i et interview med branchemediet Global Meat News.

”WH Groups strategiske fokus er fortsat på Europa,” siger topchefen, som samtidig fastslår, at frasalget af Campofrio-andelen øger koncernens økonomiske råderum og muliggør fremtidige udvidelser, selvom handlen ikke vil påvirke WH Groups balance.

I forbindelse med væksten i Europa vil storkoncernen dog også i høj grad sætte sin lid til nuværende datterselskaber i Polen og Rumænien.

I Polen ejer man selskabet Animex, der producerer svinekød, oksekød og fjerkræ, samt selskabet Agri Plus, der leverer slagtesvin til Animex. I Rumænien har man Smithfield Prod, der har landets største svineslagteri og får svin fra et andet datterselskab, Smithfield Ferme.

En talskvinde fra WH Group siger samtidig til mediet, at amerikanske Smithfield Foods efter Campofrio-frasalget vil satse mere på at bringe sine egne svinekødsprodukter frem til europæiske forbrugere.

WH Group sælger sin andel i Campofrio

Smithfield-direktør åbner døren for opkøb

Smithfield-direktør: "Vi vil ikke spille andenviolin for nogen"

Slagteriboss tjener ti gange mere end Danish Crowns ledelse

Smithfield Foods bygger ny pølsefabrik

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter