Politikere kritiserer Fonterra-chefs lønpakke

Den newzealandske avis New Zealand Herald har mandag offentliggjort en opgørelse over, hvor meget de bedst betalte topchefer i den lille nation tjener.
Her kommer Theo Spierings, der er adm. direktør for landets store andelsmejeri Fonterra, ind på en andenplads med en samlet hyre på 4,18 mio. newzealandske dollars (19,4 mio. kr.) for 2014. undersøgelsen viser samtidig, at mejeribossens løn er steget støt de seneste to år og ligger 660.000 dollars højere end i 2013.
De store lønstigninger kommer i en tid, hvor verdens største eksportør af mejeriprodukter oplever et overordentligt stort pres på sin forretning med faldende omsætning og indtjening og lavere udbetaling til andelshaverne. Samtidig annoncerede koncernen for nylig en større omstrukturering, som kan koste mange hundrede ansatte jobbet.
Derfor vækker topchefens gage da også stor forundring og harme blandt både branchefolk og oppositionspolitikere i New Zealand. Det skriver en anden avis, Otago Daily Times.
Flere oppositionspolitikere påpeger det urimelige i, at topcheferne for landets store selskaber samlet set så lønstigninger på omkring 10 pct., mens den gennemsnitlige lønstigning for ’almindelige’ arbejdere lå nede omkring 3 pct.
Andrew Hoggard, der er bestyrelsesformand for mejeriorganisationen Federated Farmers, påpeger dog overfor avisen, at Theo Spierings lønpakke godt kan være passende for en topchef for så stor en virksomhed som Fonterra.
Men han mener, at det store spørgsmål er, hvilke kriterier direktørens løn er bundet op på. Udbyttebetalingen, som ifølge formanden er den eneste faktor topchefen i virkeligheden kan påvirke, har nemlig ikke rykket sig synderligt de seneste par år.
Fonterra afslutter et hårdt halvår
Fonterra har sat gang i omfattende omstrukturering
Mælkebønder klar til at droppe Fonterra
Fonterra undersøges for monopoldannelse
Relaterede artikler:
Fonterra afslutter et hårdt halvår
For abonnenter