SuperBrugsen ramt af sikkerhedsbrist - lukker for netkonkurrence

En konkurrence, der har kørt under navnet HurraBrugsen, er nu blevet stoppet, fordi der er konstateret et sikkerhedsbrist på det site, som konkurrencen blev holdt igennem, skriver ComputerWorld.
Ifølge mediet drejer sikkerhedsbristen sig om, at en tredjeperson, der hverken har tilknytning til SuperBrugsen eller Coop, gennem en række beskeder til konkurrencedeltagere har kritiseret sikkerheden på kampagne-sitet.
Lars Henrik Larsen, der er digital direktør i reklamefirmaet Publica, som står bag konkurrencen afviser, at der er tale om hacking, men forklarer, at det har været muligt for en enkeltperson at gætte sig adgang til nogle af de øvrige deltageres profiler.
"En person har gættet sig frem til nogle mobilnumre på deltagere i konkurrencen. Efterfølgende har han via nettet koblet nummeret sammen med adressedata og henvendt sig via til dem via sms eller mail med en tekst, der kritiserer konkurrencens sikkerhed," siger Lars Henrik Larsen, der ikke ønsker at oplyse, hvor mange profiladgange, der var omfattet af problemet.
Konkurrencesiden blev straks lukket ned.
Coop bremser etablering af nye butikker
Relaterede artikler:
Coop bremser etablering af nye butikker
For abonnenter
Krigen ulmer blandt supermarkederne
For abonnenter
Ny netbutik kan sætte fart på onlinesalg af fødevarer
For abonnenter