Der skal smør på brødet i margarinebranchen

Forbrugerne vil have ægte smør og ikke plantefedt, og derfor er margarineindustrien i øjeblikket færd med at sadle om i et forsøg på at tage kampen op med mejerierne.
Det skriver Foodculture.dk på baggrund af en analyse fra marketingsbureauet Hamish Renton, der viser, at de britiske forbrugere foretrækker det naturlige smør frem for margarinens tilsætningsstoffer.
Derfor satser margarineproducenterne nu i højere grad end tidligere på blandingsprodukter, der består af smør og planteolier og minder om Arlas Kærgården eller Bakkegården fra Dragsbæk.
Verdens største margarineproducent, Unilever, har inden for de seneste år lanceret to nye blandingsprodukter, ’Gold from Flora’ og ’Rama mit Butter’, der kom i handlen i England og Tyskland i 2014 og 2013.
Unilevers danske afdeling afviser at oplyse salgstal, men brandmanager for Becel, Julie Hafsjold Mohr fortæller, at koncernens blandingsprodukter klarer sig godt.
”Produktlanceringerne har generelt været meget succesfulde, og vores blandingsprodukter klarer sig godt på de respektive markeder,” siger hun til magasinet Mejeri, der bliver udgivet af Mejeriforeningen.
Unilever vil spinde smørafdeling ud fra koncernen
Lurpak er størst i Storbritannien
Relaterede artikler:
Dragsbæk kigger mod udlandet
For abonnenter