Fødevarer bliver big business for Post Danmark

Det danske postvæsen er for alvor ved at blive en stor fødevareleverandør, og potentialet i det modnende marked er kæmpestort, siger Post Danmarks koncernchef til FødevareWatch.
Foto: Stine Bidstrup/Polfoto
Foto: Stine Bidstrup/Polfoto

Det kan godt være, at danskerne efterhånden sender få frankerede konvolutter, men pakkepostbudene i Post Danmark eller PostNord Danmark, som virksomheden i dag hedder, får stadig flere fødevarer med under armen, når de leverer for danske internethandlende.

Sidste år fik det danske postvæsen for alvor hul på bylden i forhold til at hente og bringe fødevarer fra internetbutikker, og det er allerede blevet en stor millionforretning, fortæller Henning Christensen, koncernchef i PostNord Danmark, i et interview med FødevareWatch.

”For os er det her allerede blevet en trecifret millionforretning,” siger han og fortsætter:

”Der er meget volumen i det, og nu skal stadig man stadig tage afsæt i, at det er et marked under modning, men kigger man i retning af England, hvor kulturen omkring det at handle på nettet er meget stor, så kan det også blive meget stort i Danmark og for os. Det er selvfølgelig også derfor, vi finder det interessant, og så kan man snakke halve, hele og halvanden milliard i distributionsomkostninger i de fremtidige år.”

2015 bliver nichernes år på nettet

 


Millionforretning med milliardpotentiale

Koncernchefen ønsker ikke at sætte tal på forrentningens størrelse, ligesom han af konkurrencemæssige hensyn heller ikke vil gå for meget ind i, hvor store investeringer det over de senere år har krævet at komme rigtigt i gang med fødevareforsendelserne, men kigger man i PostNord Danmarks strategi er det tydeligt, hvor stor en rolle e-handel spiller, og skal spille i fremtiden.

I strategien hedder det, at "PostNord skal indtage positionen som Nordens førende e-handelsaktør," og derfor er der afsat mange midler til at udvikle koncepter, der ikke bare skal virke på det danske marked men også i resten af Norden.

”Vi har brugt rigtig meget tid, og rigtig mange kræfter på at bygge det her koncept op, det skal der ikke være nogen tvivl om,” siger Henning Christensen og fortæller, at timingen i at tilbyde seks ugentlige leveringsdage for kunderne har været helt rigtig.

”De volumener, som vi har set, har overgået alle vores forventninger og budgetter, og vi kan sige, at der dagligt kommer netbutikker på, og det gælder i hele spektret - fra de små til store kunder. I al beskedenhed har vi også ramt timingen helt rigtigt,” lyder den optimistiske melding fra koncernchefen.

Engelsk foregangsmarked

Arbejdet med fødevarekonceptet startede for et par år, og PostNord Danmark har særligt skelet til udviklingen i Storbritannien, hvor det at handle via nettet historisk har en noget større udbredelse, end tilfældet har været i Danmark.

Ifølge detailkender Flemming Birch skyldes den større britiske udbredelse, at udviklingen har været drevet af de store detailspillere på markedet.

"I Storbritannien har onlinehandel været udbredt i en del år, og det har handlet om, at en stor spiller som Tesco tidligt kastede sig ind i det marked, og derfor har konkurrenterne set sig nødsaget til at følge trop," siger han til FødevareWatch.

Madmarked lægger langsigtede planer

Landsdækkende styrke

I Danmark har onlinehandlen haft et noget andet udgangspunkt, og nedefra er Nemlig.com blevet den største enkeltspiller på det stadig voksende onlinemarked for fødevarer. PostNord Danmark bringer i dag ud for Irma.dk, der er en anden af de førende på onlinemarkedet, og i forhold til eksempelvis Nemlig.com, der stadig primært er et storkøbenhavnsk fænomen, havde posten fra start en klar fordel, mener Henning Christensen.

”Vi mente, at vi kunne få en meget stærk position ved at udnytte vores ekspertise i at skabe det, vi kalder effektive og kundevenlige logistikløsninger. Vi har i Danmark et landsdækkende distributionsnetværk, hvor vi kommer forbi 2,6 mio. husstande seks gange om ugen,” siger han og fortæller videre om udviklingen af konceptudviklingen:

”Det passede rigtig godt sammen med de nye muligheder, og derfor gik vi i gang med at opbygge et godt koncept, som så tog fart i 2014. Det er et sammenhængende koncept, der sikrer en meget højt leveringskvalitet og ikke mindst en ubrudt kølekæde, fra vi afhenter hos producenterne, til vi leverer hos vores kundes kunde. Det betyder, at vi i alle vores distributionscentre og under alle led på rejsen i dag er godkendt af de relevante fødevaremyndigheder.”

De seneste tal fra Dansk E-Handelsanalyse (FDIH) viser, at onlinesalget af mad og drikke slog rekord i august, hvor kategorien udgjorde syv procent af alle handler på nettet, og det er især handlen med dagligvarer, der vinder indpas hos de danske forbrugere. FDIH anslår, at værdien for dagligvarerne alene med et groft skøn rundede to mia. kr. i 2014.

Handlen med dagligvarer står for 35 procent af den samlede handel med mad og drikke, der også omfatter køb af fast food, delikatesser og vin og spiritus.

Supermarkedet slår stadig netbutikken

Så stor bliver nethandlen med dagligvarer

Nethandel med dagligvarer slår rekord 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter