Fødevaresektor elsker nyt nordisk
I 2010 havde fødevarebranchen ikke den store interesse for det såkaldte nye nordiske køkken. Den slags var der ingen levedygtig forretning i, var holdningen ifølge en forskergruppe fra Aarhus Universitet, der løbende analyserer potentialet og i 2010 havde interviewet godt 50 producenter, restauratører og købmænd. For det nye nordiske køkken var et nichepræget, elitært projekt.
Men fire år senere har det ændret sig. Nu er det nye nordiske køkken kommet så langt ned fra de højere luftlag, at de fleste kan se fidusen i at stikke næsen i skyr og de øvrige revitaliserede, nordiske råvarer. Det fortæller professor i marketing ved Aarhus Universitet, Klaus Grunert, til Politiken.
Dansk specialøl skal lave en ”Noma”
Grønkålssalg steget med 91 pct.
"Det kan der være mange forskellige årsager til: Restaurant Noma har vundet priser som verdens bedste restaurant fire gange, og det har skabt enorm opmærksomhed. Men der er et andet, vigtigt element. Nemlig at værdierne i det nye nordiske har bredt sig. Vi har på verdensplan en autencitetstrend, hvor folk går mere op i at få oprindelige, uspolerede, lokale, traditionelle varer. Nicheprodukter, som der er kælet for, og som markedsføres efter deres oprindelse, er i vækst. Det er ikke en modebølge," siger Klaus Grunert, der er medforfatter til rapporten "Ny nordisk mad ti år efter," der udkommer i denne uge.
Det er præcis 10 år siden, at det nye, nordiske køkken blev undfanget. Det skete i form af et Nyt Nordisk Manifest bestående af 10 bud, som blandt andre Claus Meyer var pennefører bag. Igennem årene er konceptet både blevet helgenkåret og latterliggjort, men efterhånden har det slået mere fast rod også på bundlinjerne rundt omkring. Eksempelvis er salget af grønkål i Coops butikker steget med 91 pct. de seneste 12 måneder, skriver Politiken, mens Gasa Nord oplyser, at produktionen af rodfrugter såsom pastinak, rødbede og jordskok mindst er femdoblet siden 2004.
Løgismose og Meyers skaber milliardforretning
