Nye listeriafund hos Søvind Mejeri

I sidste uge drejede det sig om et parti gedebrie fra Søvind Mejeri, og igen i denne uge tilbagekalder Fødevarestyrelsen nogle af mejeriets oste efter fund af listeria.
Denne gang er fundet sket i skimmeloste hos mejeriet, der ligger ved Horsens.
Ifølge tilbagekaldelsen fra Fødevarestyrelsen drejer det sig om produkterne, Kirks Økologiske Gedebrie, 150 gram, Kirks Økologiske Camembert, 150 gram, og Kirks Økologiske Brie, 150 gram.
De tre oste er solgt i butikker over hele landet og alle oste i de tre varianter kaldes tilbage. [Korrektion kl. 12.00: Det drejer sig ikke kun om oste, der er datomærket med til og med 5. december 2014, som det i første omgik fremgik af tilbagekaldelsen fra Fødevarestyrelsen.]
Har man købt osten, anbefaler mejeriet og Fødevarestyrelsen, at man kasserer den eller lever den tilbage til butikken, hvor den er købt.
Listeriafund i Søvinds gedebrie
Fødevarestyrelsen advarer: Bageri laver brød i byggerod
Eksperter er uenige om risikoen ved multiresistente bakterier i svinekød