WH Group gennemfører endelig børsnotering

Den kinesiske Danish Crown-rival WH Group er langt om længe lykkedes med en børsintroduktion på børsen i Hongkong. Det rejste beløb er dog markant mindre, end koncernen havde håbet på.

Den kinesiske svinekødsproducent og Danish Crown-konkurrent WH Group er langt om længe blevet et børsnoteret selskab.

Det skriver Wall Street Journal.

I løbet af foråret forsøgte WH Group sig første gang med en børsintroduktion i Hongkong – planer, som koncernen dog blev tvunget til at droppe. Men i midten af juni annoncerede koncernen så, at den ville forsøge at rejse op mod 3 mia. dollar i en revideret børsintroduktion. Det svarer til omkring 16,5 mia. kroner og ligger altså et godt stykke under de 32 mia. kroner, som koncernen oprindeligt havde håbet på at kradse ind.

Nu er WH Group så lykkes med den reviderede børsintroduktion, men det samlede beløb, man har rejst, ligger endnu lavere end de 3 mia. dollar. Koncernen har solgt 2,57 mia. aktier til en pris på 0,80 dollar stykket, hvilket giver en samlet gevinst på 2,05 mia. dollar.

WH Group har dog mulighed for at sælge yderligere aktier efter introduktionen, som er sat til d. 5. august, og det kan i bedste fald bringe det totale beløb op på 2,36 mia. dollar.

Medie: Danish Crown-rival vil prøve igen

Danish Crown-rival dropper børsnotering

Kinesisk kødkoncern halverer børs-mål

Kinesisk kødkæmpe uddyber børsplaner

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter