Ny opsplitning på vej i Mondelez

Fødevaregiganten Mondelez er endnu engang på vej til at udskille forretningsdele fra koncernen, og det kan føre til at direkte frasalg af de pågældende aktiviteter.
Foto: Paul Sakuma/AP/POLFOTO
Foto: Paul Sakuma/AP/POLFOTO

Den amerikanske fødevarekoncern Mondelez International er på vej til at udskille sin europæiske forretning for ost og dagligvarer for i stedet at fokusere på den hastigt voksende forretning for konfekture og snacks, hvor man råder over brands som Oreo-kiks og Cadbury-chokolade.

Det melder flere internationale medier.

I starten af maj annoncerede Mondelez planer om at lægge sin kaffeforretning sammen med den hollandske virksomhed D.E. Master Blenders 1753 B.V. og dermed skabe verdens største kaffeselskab. Og det er tilsyneladende erfaringerne med det initiativ, der har ført til de nye opsplitningsplaner.

”Set i lyset af den virkning kaffe-transaktionen havde på vores europæiske drift, har vi besluttet at skabe en stort set selvstændig kategori for ost og dagligvarer i Europa,” skriver en talsmand for selskabet, Mike Mitchell, i en e-mail til nyhedsbureauet Reuters.

Talsmanden tilføjer, at den nye kategori formentlig får et selvstændigt salgshold, der udelukkende skal fokusere på at sælge produkterne fra denne afdeling, ligesom afdelingen vil have en selvstændig ledelse. Efter opsplitningen vil omkring 90 pct. af den tilbageværende europæiske forretning være dedikeret til konfekture og snacks, forklarer talsmanden.

En unavngiven kilde tæt på selskabet siger til erhvervsmediet Bloomberg, at den seneste opsplitning kan føre til et spin-off eller et direkte frasalg af afdelingen, som bl.a. råder over flødeost-mærket Philadelphia.

Mondelez skaber verdens største kaffeselskab

Nestlé presses af ny kaffefusion

Mondelez trodser russisk trussel

Salget i Kraft Foods lider under sen påske

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter