Restaurant- og hotelansatte har arbejdsmarkedets andethøjeste smittetryk

Procentandelen af smittede med coronavirus på det private arbejdsmarked er højest i hotel- og restaurationsbranchen.
Det skriver Børsen på baggrund af ugentlige tal for smitteudviklingen opgjort for brancheniveau, som Statens Serum Institut (SSI) offentliggjorde tirsdag.
Dermed er 2,4 pct. af de 11.000 ansatte i branchen testet positive for corona. Det er på det samlede arbejdsmarked kun overgået af ansatte i sundheds- og socialvæsenet, hvor tallet lyder på 2,8 pct.
Ifølge Kirsten Munch Andersen, der er politisk chef i brancheorganisationen Horesta, kan årsagen til smittetrykket være, at de ansatte i branchen i gennemsnit er unge, og at det netop er den aldersgruppe, der for tiden er de største smittebærere.
"De (tallene, red.) kan give indtryk af, at man bliver smittet af at gå på restaurant eller sove på hotel. Men opgørelsen viser blot, hvor folk arbejder – ikke hvor de er smittet. Derfor efterlyser vi en meget mere effektiv smitteopsporing og et bedre datagrundlag," siger hun til mediet.
Kokken & Jomfuen-direktør: Det kan gå begge veje Cheføkonom: Det koster milliarder at lukke restaurationer ned Horesta: Kig på catering og kantiner
Relaterede artikler:
Trods underskud satser Lidl stadig på topkok
For abonnenter
Irma går ind i Alchemistprojekt med mad til hjemløse
For abonnenter