Cheferne for nogle af verdens største virksomheder giver fredag i København en opsang til erhvervsfolk og politikere. Den grønne omstilling af kloden skal op i skala og tempo - ikke mindst, fordi det er godt for den private sektor.

"Der er ingen forretning i vedvarende fattigdom," fastslår Paul Polman, leder af verdens største fødevareproducent, Unilever.

Han er en af deltagerne i P4G-topmødet, som regeringen afholder fredag og lørdag for at puste liv i internationale grønne partnerskaber og løsninger mellem erhvervsliv og offentlige myndigheder.

Paul Polman peger på madspild som en af de helt store udfordringer for at bekæmpe fattigdom og støtte verdens småbønder. De bliver hårdest ramt af spildet. 

Det skønnes, at en tredjedel af alle fødevarer går tabt, og at madspild tegner sig for otte pct. af den globale CO2-udledning.

"Madspildet påvirker alle i værdikæden, men småbønderne betaler prisen. 840 millioner mennesker går sultne i seng hver dag. Og vi er dristige nok til at kalde os selv den mest intelligente art, siger Paul Polman.

Han efterlyser globalt lederskab og investeringer i lagersystemer, infrastruktur og uddannelse. Madspild påvirker alle FN's 17 verdensmål, og investeringer i at bekæmpe madspild betaler sig selv tilbage 40 gange, siger Unilever-chefen.

Søren Skou, topchef i verdens største containerrederi, Maersk Line, tager tråden op. Hans skibe opererer hver femte container, der fragtes rundt på verdenshavene. Madspild er udtryk for manglende bevidsthed, mener han.

"Der kan stadig gøres meget for at gøre verdenshandlen mere effektiv. I Maersk afbrænder vi masser af fossile brændsler, lige så meget som hele Danmark. Men vi har sat et mål om at begrænse CO2-udledningen med 60 pct. per container i 2020," siger han. 

Ved udgangen af 2016 havde Maersk skåret CO2-udslippet med 42 pct. per container målt i forhold til 2007.

Bilka har halveret sit madspild 

Kvickly indleder samarbejde med Too Good to Go

"Danmark mod madspild" smelter sammen med regeringens tænketank