Maersk-enhed sender millioner til madspilds-iværksættere

Rederiselskabet vil madspild til livs og øge værditilbuddet til kunderne, og til det er investeringer i unge iværksættervirksomheder et skridt på vejen.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Tre forskellige startups med fokus på madspild har modtaget millioninvesteringer fra Maersk Growth, et venture-kapitalselskab under Maersk.

Det skriver Børsen.

"Bekæmpelse af madspild er en af Maersk Growths investeringsdomæner. Vi tror på, at løsninger til forsyningskæden kan blive forbedret med et øget fokus på data og mere automatisering via kunstig intelligens, der vil forbinde ledene i værdikæden på en mere effektiv måde, end vi ser i dag," skriver Peter Votkjær Jørgensen, venture partner i Maersk Growth i en mail til Børsen.

De nye investeringer giver ifølge mediet også Maersk et ekstra produkt på hylden til at lokke de kunder, der jævnligt skifter rederikselskab.

Investeringerne omhandler virksomhederne Sensortransport, der løbende giver kunden information omkring transportforholdene, Telesense, som også leverer sensorløsninger, og Ripe.io, der gennem blockchainløsninger skal sikre et kvalitetsnetværk. Telesense har modtaget 1,65 mio. dollars – svarende til godt 10,5 mio. kr., mens Ripe.io har modtaget 2,4 mio. dollar.

S-ordfører vil have mål for reduktion af madspild

Salling: En håndfuld nye virksomheder klar i madspildspartnerskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også