"Danmark mod madspild" smelter sammen med regeringens tænketank

Det madspildsinitiativ, som Salling Group og en lang række leverandører lancerede i august, skal i fremtiden være del af regeringens tænketank, der skal forebygge madspild og såkaldt fødevaretab.
Fødevarebanken var blandt initiativtagerne bag Danmark mod Madspild, et tiltag, som nu bliver indlemmet i regeringens arbejde på den front. | Foto: POLFOTO
Fødevarebanken var blandt initiativtagerne bag Danmark mod Madspild, et tiltag, som nu bliver indlemmet i regeringens arbejde på den front. | Foto: POLFOTO

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) lancerede nogenlunde samtidig med, at Salling og 17 partnere præsenterede initivativet Danmark mod madspild, sit eget arbejde med at etablere en ny tænketank, der skal arbejde med at forebygge madspild og fødevaretab.

Af en meddelelse fra Fødevareministeriet fremgår det, at de to nu initiativer slås sammen.

"At vi nu kan overdrage et initiativ lanceret i privat regi til ministeriet, er et stærkt eksempel på, hvordan vi i Danmark kan indgå partnerskaber og samarbejde om væsentlige emner – på tværs af brancher og imellem offentlige og private aktører. Samtidig er vi glade for at have været med til at udforme konceptet og platformen for en fremtidig national handlingsplan mod en halvering af madspild i 2030," udtaler Per Bank, adm. direktør i Salling Group.  

Formålet med tænketanken er ifølge ministeren at sikre en bred forankring af arbejdet med at forebygge madspild og fødevaretab, og tænketankens arbejde skal ifølge meddelelsen bygge på samarbejde i hele fødevarekæden.

"Jeg er rigtig glad for, at "Danmark mod madspild" kommer til at blive en del af Tænketankens arbejde. Tænketanken og "Danmark mod madspild" kan i fællesskab bruge noget af det, som der allerede er udarbejdet, til at få endnu flere interesserede organisationer med ind i aftalen," udtaler Jakob Ellemann-Jensen. 

Tesco går i Sallings fodspor - klar med stort madspildsinitiativ

S-ordfører vil have mål for reduktion af madspild

Salling: En håndfuld nye virksomheder klar i madspildspartnerskab

Salling Group vil vælge madspildsforpligtede leverandører til

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også