En flodbølge af gin er skyllet ind over Danmark de senere år. Godt hjulpet på vej af cocktail-revolutionen er mængden af ginmærker mere eller mindre eksploderet.

Kendere i branchen mener ikke, bølgen stopper lige foreløbig. De peger på, at en række nye smage, teknikker og flasker vil holde gang i gin-tsunamien.

"Vi kan se nu, at mange ginproducenter er begyndt at fadlagre deres gin for at tænke videre ud af ginverden," lyder det fra spirituskonsulent ved H.J. Hansen vin Kim Thygesen.

Han fortæller, at fænomenet først for alvor er begyndt at sive ud fra København til forstæderne og resten af Danmark, og derfor har gin stadig flere gode vækstår i sig endnu herhjemme.

Blandt producenter, som har kastet sig over fadlagring, finder man bl.a. britiske Bathtub Gin, franske Gabriel & Andreu Citadelle, svenske Hernö Juniper, amerikanske Distillery No. 209, danse Mosgaard Whisky og det store internationale ginmærke Beefeater.

"Vi har fået tre meget interessante gins fra Sardinien, hvoraf den ene er lagret på kastanjefade. Det er lidt specielt, for det er ikke et sted, man forbinder med gin," siger Kim Thygesen.

En af fordelene ved gin er, at den modsat spiritusser som whisky og cognac ikke behøver ligge på fade og hvile. Netop derfor er der også mange nystartede mikrodestillerier, som starter en ginlinje op, fordi de så kan sælge den klare spiritus, mens de venter på, at deres whisky eller rom bliver klar til salg.

Når man lagrer gin på fade forlænges processen med nogle måneder. Gin kan dog ikke ligge på fade i mere end omkring seks måneder, fordi spiritussen er en såkaldt klar spiritus og er langt mere sart end f.eks. whisky. Ligger den for længe på fadet, vil den komme til at optage smagen af træ, og det vil overdøve de andre smagsnoter. I den modsatte ende finder man cognac og whisky, som ofte uden problemer kan ligge 15 år på fade alt efter, hvilken type det er.

Hos det lille danske destilleri Kongsgaard Gin er fadtanken også kommet på tegnebrættet. Direktør og ejer Bettina Kongsgaard kalder det for en interessant udvikling:

"En fadlagret gin kunne så absolut være rigtig spændende. Det var ikke noget, man så særlig meget for nogle år siden, men med denne her ginboble, er folk i branchen virkelig begyndt at eksperimentere, og man har fået proppet gin ind i en kategori, som er på et niveau med whisky, rom og cognac. Ligesom de kategorier lader man den ligge og hvile og kræser mere om den. Det er en utrolig spændende udvikling for den klare spiritus."

En anden bølge: Smagen

Et andet fænomen som holder gang gininteressen er nye og atypiske smage, som forbrugerne ikke forbinder med gin, fordi de ofte forbinder den med smagen af gran - og nogle vil endda sige 'grantræ'.

"Man kan næsten designe en gin lige, som man vil. Skal den være frugtig, tør eller smage meget af enebær eller lidt af enebær - man vælger selv. Vi har for eksempel en spansk gin, som er meget domineret af eukalyptus," fortæller Kim Thygesen.

Et af de første ginmærker, som gjorde sig bemærket på den nye ginscene, var Monkey 47. Navnet på ginnen kommer af, at den indeholder 47 forskellige botanicals (ingredienser). Den megen opmærksomhed omkring den tyske gin skyldtes i højgrad, at den smagsmæssigt adskilte sig voldsomt fra den gamle kending Gordon's Dry Gin. Den gennemtrængende gransmag var erstattet med en langt mere frugt-karakter.

"Har du lavet en gin, så er du ikke bundet af netop den opskrift, for du kan bare begynde at lave en masse andre varianter. Det handler bare om, at du bruger andre botanicals. Mærkerne differentierer sig fra hinanden med forskellige botanicals, og det åbner op for et væld af muligheder," forklarer spirituskonsulenten.

Ser man på markedet, er der uden tvivl sket en masse med smagen. På hylderne finder man nu gin med smag af ingefær, appelsin, citrus, kanel, kamille og æble.

Den tredje bølge: Mikrodestillerier

Den voksende mængde af danske såvel som udenlandske mikrodestillerier er med til at sørge for, at der holdes gang i innovationshjulene i branchen.

Ifølge tal fra brancheorganisationen Vin og Spiritus Organisationen i Danmarks (VSOD) seneste opgørelse fra marts 2017, er der nu omkring 34 danske mikrodestillerier. Og over de seneste to år er produktionen på de danske destillerier steget med 50 pct. Mange af de nye producenter har netop som mål at ændre forbrugernes forståelse af gin ved at finde på helt usete og anderledes opskrifter.

"Det er ligesom med mikrobryggerierne. De udvikler stadig nye og anderledes øl. Man kan på samme måde blive ved med at genopfinde gin. Der kommer så mange nye smagsnuancer, og måder at lave det på for tiden. Det er ikke længere bare de store industrispiritusselskaber, som holder liv i markedet," siger Jacob Rosengreen, der ejer selskabet The Spirits Club, som importerer og sælger spiritus i Danmark.

Ligesom Kim Thygesen er han ikke spor i tvivl om, at ginbølgen vil fortsætte en del år endnu - "den har slet ikke peaket," lyder det fra branchemanden.

Suntory på vej med nyt specialgin-mærke

Dansk destilleri-renæssance bruser fortsat frem

Antallet af destillerier stiger ufortrødent i Storbritannien

2016 bød på en regn af priser til danske destillerier

Campari køber premium gin-mærke

Gammel gin-klassiker får nyt udseende

Britisk gin-eksport er femdoblet på et årti

Danmarks første ginfestival bankede af sted med massiv succes

Dansk spiritus er blevet genfødt