Indisk delstat indfører totalforbud mod alkohol

Den nordindiske delstat Bihar har indført et totalforbud mod salg af alkohol, efter regeringen ellers havde sagt, at et forbud ville blive indført langsomt over en årrække. Det er den anden indiske delstat, der lukker ned for alkohol i de seneste par år.
Foto: /ritzau/Gurinder Osan/AP
Foto: /ritzau/Gurinder Osan/AP

En delstat i det nordlige Indien med 99 millioner indbyggere forbyder nu alt salg af alkohol.

Det skriver Financial Times.

Regeringen i staten Bihar indførte ifølge erhvervsmediet totalforbuddet onsdag i denne uge, efter at ministeren Nitish Kumar netop havde gjort det til et valgløfte sidste år, og dermed opnået stor popularitet blandt især kvindelige vælgere.

I flere dele af Indien er der store problemer med alkoholmisbrug blandt især den fattigere del af befolkningen, og allerede i 2014 indførte den store turiststat Kerala et forbud mod salg af alkohol, undtagen fra femstjernede hoteller eller nogle få hundrede statsejede spiritusforhandlere.

I den delstat har man også planer om at indføre et totalforbud inden for en periode på 10 år, skriver Financial Times.

Nitish Kumar havde oprindeligt også sagt, at forbuddet i Bihar ville blive indført i faser og kun gælde for lokalt produceret spiritus fra 1. april i år, men regeringen chokerede industrien ved i stedet at indføre et totalforbud mod alkohol med det samme, skriver mediet.

Det kan vise sig at være et hårdt slag for blandt andet ølproducenter såsom danske Carlsberg, der har en stærk position på det indiske marked.

Indiens spiritusmarked går tilbage for første gang i 15 år

Carlsbergs store Indien-ambition: ”Vi skal være nummer to”

Moody’s: Indisk stilstand for Carlsberg de næste 18 måneder

Elefant-øllen har stor succes som luksus-drik i Indien

Sabmiller nedskriver for milliarder i Indien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter