Studie: Kaffe kan modvirke leverskader

En ny gennemgang af ni store forskningsstudier har vist, at to ekstra kopper kaffe om dagen kan beskytte folk mod leverskader forårsaget af alkoholmisbrug eller fedme.
Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto/Arkiv
Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto/Arkiv

Vi kender vel alle det at have været på så episk en druktur, at der simpelthen bare er brug for en kop kaffe for at komme ovenpå igen dagen efter. Men nu viser det sig, at morgendagens kop mokka kan hjælpe i mere end én forstand.

Et nyt studie viser nemlig, at kaffe kan være med til at modvirke den skade som forvoldes på leveren, når man indtager store mængder mad eller alkohol.

Det skriver Reuters.

Der er tale om et såkaldt metastudie, hvor forskerne har gennemgået data fra ni tidligere kliniske studier med mere end 430.000 deltagere i alt. De fandt frem til, at deltagerne på tværs af de ni studier havde 44 pct. lavere risiko for at udvikle en type skader på leveren kendt som levercirrose, hvis de drak to ekstra kopper kaffer om dagen.

”Cirrose er potentielt dødbringende og der er ikke nogen kur som sådan. Derfor er det væsentligt, at risikoen for at udvikle levercirrose muligvis kan reduceres ved at drikke kaffe, som er en billig, lettilgængelig og veltolereret drik,” skriver Dr. Oliver Kennedy fra det britiske Southampton University, der var hovedforsker på studiet, i en e-mail til Reuters.

Forskerne påpeger dog, at studiet skal tages med visse forbehold.

For selvom de kiggede på patienternes alkoholforbrug i analysen, så tog de ikke hensyn til forhold der kan forårsage levercirrose såsom fedme og diabetes. Og selvom studiegennemgangen pegede på en positiv effekt fra øget indtag af kaffe, så ved man heller ikke præcis hvilke bestanddele i kaffen, der skaber denne effekt.

”Kaffe er en kompleks blanding, der indeholder hundredvis af kemiske forbindelser, og det vides ikke, hvilke af disse, der beskytter leveren,” siger Oliver Kennedy.

Du bliver (måske) sund af øko-kød og mælk

Visse genvariationer øger risiko for lavere D-vitaminniveau

Studie: Rødt kød øger risikoen for slagtilfælde

Salget af kaffe styrtdykker

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter