Molson Coors vil rejse 82 milliarder

Nordamerikanske Molson Coors vil sælge aktier, udstede obligationer og optage et nyt lån for at rejse 83 mia. kr. til at finansiere sit køb af Sabmillers andel af en joint venture mellem de to bryggeriaktører.
Foto: Sabmiller/PR
Foto: Sabmiller/PR

Det er næppe gået nogens næse forbi, at verdens to største bryggeriselskaber, Ab Inbev og Sabmiller, har besluttet at lægge forretningerne sammen.

For at den fusion kan blive en realitet, er det dog nødvendigt for parterne at skille sig af med en række forretningsdele, så man kan opnå godkendelse af handelen fra forskellige konkurrencemyndigheder verden over.

I Nordamerika betyder det blandt andet, at Sabmiller skal forlade sin joint venture med selskabet Molson Coors Brewing, MillerCoors. Partneren er gået med til at overtage hele det fælles selskab, og vil betale 12 mia. dollars (82 mia. kr.) for Sabmillers andel.

Men det er ikke penge, Molson Coors sådan lige har på hånden. Derfor vil selskabet sælge aktier og optage nye lån, der skal dække hele købssummen.

Det skriver Reuters.

Dokumenter, der blev indleveret til den amerikanske finansmyndighed Securities and Exchange Commission onsdag, viser ifølge nyhedsbureauet, at Molson Coors planlægger at udstede obligationer til et beløb på 6,8 mia. dollars.

Det følger i kølvandet på et salg af aktier i selskabet for i alt 2,35 mia. dollars, som blev lanceret tirsdag, ligesom Molson Coors også tidligere har sikret sig et lån på 3 mia. dollars.

Dermed ser selskabet, som blev skabt gennem en fusion af canadiske Molson og amerikanske Coors i 2005, altså ud til at kunne sikre sig i alt 12,15 mia. dollars eller godt 83 mia. kr., så det er muligt at dække hele købssummen for MillerCoors-andelen.

Medie: MillerCoors-salg baner vejen for storstilet ølfusion

Sabmiller forhandler om salg af Millercoors

Medie: Molson Coors og Sabmiller i forhandlinger

Molson satser på billige dåser efter milliardhandel

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter