Medie: MillerCoors-salg baner vejen for storstilet ølfusion

Molson Coors overtager Sabmillers andel i MillerCoors. Dermed er vejen banet for fusionen med AB Inbev, der vil skabe verdens største bryggeri, skriver Wall Street Journal.
Foto: SABMiller/ PR
Foto: SABMiller/ PR

Det amerikanske bryggeri Molson Coors er tæt på at overtage MillerCoors i en handel, der vil bane vejen for fusionen mellem Sabmiller og AB Inbev.

Wall Street Journal skriver, at Molson Coors betaler over 10 mia. dollar – eller godt 70 mia. kr. – for Sabmillers ejerandel på 58 procent i bryggeriet, der hidtil har været et joint venture.

Handlen vil blive offentliggjort onsdag, og den betyder, at Molson Coors overtager det fulde ejerskab af ølmærket Miller samt en række andre brands, fortæller kilder til avisen.

Frasalget fjerner samtidig den sidste sten på vejen for Sabmillers fusion med AB Inbev. Fusionen blev annonceret i oktober og vil skabe verdens største bryggerikoncern. Den er derfor betinget af, at begge virksomheder frasælger en del af deres aktiviteter.

De amerikanske konkurrencemyndigheder har således krævet, at Sabmiller sælger MillerCoors, før de vil give grønt lys til fusionen. AB Inbev bad i sidste uge om at få udskudt sin deadline for et formelt bud på Sabmiller indtil onsdag, mens bryggerierne ledte efter en køber til MillerCoors.

Går salget til Molson Coors som ventet igennem, vil Ab Inbev og Sabmiller samtidig offentliggøre en formel aftale om fusionen, skriver Wall Street Journal.

Sabmiller forhandler om salg af Millercoors

Bryggerigiganter beder om ny fusionsdeadline - igen

21 banker skal få AB Inbev i form til opkøb

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter