Coca-Cola beskyldes for at betale sig til politisk indflydelse

Et britisk forskningsinstitut ser ingen sammenhæng mellem sodavand og overvægt. Men forskerne får penge af Coca-Cola, og dermed betaler sodavandsgiganten sig til politisk indflydelse, lyder kritikken.
Foto: David Goldman/AP Photo/Polfoto
Foto: David Goldman/AP Photo/Polfoto

Husk at drikke nok sodavand. Sådan lyder budskabet fra European Hydration Institute (EHI) – et britisk forskningsinstitut, der er finansieret af Coca-Cola med 4,86 mio. pund, svarende til omkring 50 mio. kr.

Det skriver The Times.

Avisen har gravet lidt i de forskere, der sidder i EHI, og det er ikke, hvem som helst der står bag det kontroversielle budskab, at sodavand og fedme ikke hænger sammen.

Blandt andre finder man Ron Maughan i persongalleriet. Han har været professor emeritus i sportsforskning ved Loughborough University og har ifølge The Times modtaget 1 mio. pund af Coca-Cola, mens han rådgiver flere statslige myndigheder, det britiske atletikforbund og fodboldforbundet om ernæring.

“Coca-Cola prøver ikke bare at manipulere den offentlige debat, men også de politiske beslutninger. Den taktik minder om den, vi har set fra tobaks- og alkoholindustrien, som også har forsøgt at påvirke forskningen ved at finansiere såkaldt uafhængig forskning. Men der er en klar interessekonflikt,” siger Simon Capewell, der er bestyrelsesmedlem i den statslige myndighed Faculty of Public Health, til The Times.

Coca-Cola: Vi bekæmper fedme

Angiveligt har Coca-Cola også støttet UKActive, the British Nutrition Foundation, the University of Hull, Homerton University Hospital, the National Obesity Forum, the British Dietetic Association, Obesity Week 2013 og UK Association for the Study of Obesity.

Selv siger Coca-Cola til The Times, at koncernen vil være åben omkring, hvilke forskere der får penge, og at Coca-Cola i øvrigt gør meget for at modvirke overvægt.

Tidligere i år skrev New York Times om en lignende sag. Her skrev avisen, at Coca-Cola støtter Global Energy Balance Network (GEBN), hvor den danske fedmeforsker Arne Astrup fra Københavns Universitet sidder i bestyrelsen. Forskningsnetværket har som EHI et budskab om, at der intet bevis er for, at for meget mad, fastfood og sodavand er den primære årsag til overvægt, og at det i stedet handler om at dyrke mere motion.

Dansk fedmeforsker blev betalt af Coca-Cola

Coca-Cola investerer milliarder i Pakistan

Coca-Cola skiller sig af med ni fabrikker

Coca-Cola: Vi har brugt 800 mio på at forske i sundhed

Coca-Cola får gigantisk skattesmæk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter