”Sommeren” truer årets danske vinhøst

Årets danske vinhøst er presset. Manglen på varme har forsinket blomstringen af vinplanterne i en sådan grad, at vinhøsten ikke har tegnet ringere i de femten år Danmark har været godkendt af EU som vinproducerende land.
Det vurderer formanden for Danske Vingårde Sven Aage Hansen overfor DR Nordjylland.
”Tingene er så meget forsinket. Især blomstringen. Det bliver nærmest et katastrofeår for dansk vinavl, vil jeg tro,” siger han til mediet.