FødevareWatch

Danskerne foretrækker stadig italiensk vin

For femte år i træk er italienske vine nummer et hos de danske vindrikkere. De italienske producenter har formået at forny sig, lyder det fra brancheforening.

Italienske vine giver konkurrenter baghjul på det danske marked. Foto: Colourbox

De danske forbrugere køber fortsat italiensk, når der skal vin i glasset.

Berlingske Business skriver, at de italienske vine topper listen over danskernes foretrukne vin i 2014, hvor mere end hver femte vin stammede fra støvlelandet.

Det viser en ny importstatistik for vin og spiritus fra Dansk Erhverv og Vin og Spiritus Organisation i Danmark (VSOD).

Der bliver importeret 182 mio. liter sidste år, hvoraf 39 mio. liter på hældt på flasker med en italiensk etikette. Det er femte år i træk, at italienerne er nummer et hos de danske vindrikkere.

"Det har gennem de senere år været en klar trend, at italiensk vin i den grad er faldet i de danske forbrugeres smag. Italien har formået at forny sig og tilpasse deres vine, så de står stærkt i konkurrencen med vine produceret udenfor Europa," siger Marie Louise Thorstensen, sekretariatschef i VSOD, til avisen.

Samlet set er den danske vinimport i 2014 dog faldet med otte pct. i forhold til året, og den ligger nu på samme niveau som i 2012.

Danskerne skifter udenlandsk vin ud med specialøl

Danmark fjerde billigste land på nyt champagne-indeks

Lollandsk kirsebærvin lander stor kinesisk aftale

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier