FødevareWatch

Danmark fjerde billigste land på nyt champagne-indeks

Danskerne bag vin-appen Vivino, der på verdensplan har mere end 10 millioner brugere, går Big Mac-indekset i bedene og lancerer et såkaldt champagne-indeks.

Foto: PR/Vivino

Vin-app-firmaet Vivino har set på, hvor meget forbrugerne i en række lande må slippe for en flaske Veuve Clicquot Champagne Brut Carte Jaune og inddelt landene efter, hvor flasken er dyrest.

Det viser sig, at Danmark er et godt land at være champagne-entusiast i. Her i landet koster en flaske af de dyre dråber nemlig 45 dollar, svarende til 300 kr. Til sammenligning må brasilianere slippe 80 dollar, svarende til omkring 530 kr., for 750 milliliter Veuve Clicquot.

Italien er det land i indekset, hvor man skal vende mindst af vrangen ud på lommedrengen. Her koster en flaske af boblerne 36,67 dollar, svarende til cirka 244 kr.

I 1986 lancerede The Economist Big Mac-indekset, hvor priserne på en Big Mac sammenlignes fra land til land, og burgeren dermed afslører, hvad købekraften i de enkelte land er.

Nu lader Vivino altså proppen sprænge for Veuve Clicquot Index, der sammenligner prisen på Veuve Clicquot Champagne Brut Carte Jaune i 14 udvalgte lande.

"Det er en klassisk champagne, så den er tilgængelig vidt og bredt og vil formodentlig vedblive med at være det. Mærket er meget gammelt, testet over tid og respekteret - og det kommer næppe til at ændre sig foreløbigt, skriver Vivino på sin hjemmeside og tilføjer: Og slutteligt er denne champagne ikke en årgangsvin, hvilket betyder, at vi aldrig vil skulle bekymre os om uoverensstemmelser fra og år til år, og hvordan det kan påvirke prisen.

Vivino planlægger at opdatere indekset hvert år.

Vivino runder ny milepæl

Populær dansk vin-app jagter ny kapital

Mere fra FødevareWatch

Milliardkoncern løfter indtjeningen på kager og slik

Kage- og konfekturekoncernen Givesco er lykkedes med at forbedre indtjeningen i løbet 2021, men ikke helt nok ifølge ledelsen. Koncernen har med sit store detailfokus også løftet omsætningen til lige knapt 3 mia. kr.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier