Heineken-chef: Det er ikke cool at være fuld

Heinekens øverste chef efterspørger en ny retning, når det kommer til øl- og spiritusindustriens rolle i forbindelse med at nedbringe antallet af spritbilister - det skal være uncool at være beruset.
Foto: Mark Lennihan/AP/Ritzau/arkiv
Foto: Mark Lennihan/AP/Ritzau/arkiv

Afholdenhed er ikke forretningsmodel, der holder ret længe, når man som bryggerichef skal udtænke en ny strategi for firmaets sociale adfærd. I stedet kan man som del af alkoholindustrien blandt andet forsøge at hjælpe til, at folk, der indtager de mange øl verden over, ikke sætter sig ud bag rattet i deres biler, kort efter at det tomme fadølsglas rammer bardisken.

På et seminar i organisationen Brewers of Europe i sidste uge udtrykte Heineken-chef Jean-François van Boxmeer glæde over, at det er lykkedes industrien at afholde kunder fra at udøve spritkørsel, og derudover havde han også et forslag til den fremtidige retning, når det kommer til, hvordan man undgår spritkørsel.

Det skriver hjemmesiden Just-drinks.com.

Hans forslag går ud på, at få engageret ølkunderne, og det næste skridt for industrien skal hjælpe med til, at det over en bred kam skal være socialt uacceptabelt at være fuld.

"Engagementet fra bryggeriindustrien startede med anti-spirituskørselkampagner for omkring 30 år siden. Det har været en lang rejse siden, men nu er vi der. Vi er der på europæisk plan, og vi er der på verdensplan," sagde Jean-François van Boxmeer og tilføjede ifølge hjemmesiden:

"Den næste evolution vil handle om at få bryggerierne til at oplyse om, hvad der er et alkoholmisbrug, og hvad der er ikke er et misbrug. Det handler om livsstil, og at det faktisk ikke er cool at være beruset. Hvis vi kan bringe det budskab videre ud til forbrugerne, vil det især blandt de yngre kunder være et stort skridt for os. "

Boxmeer mener, at uddannelse er langt at foretrække i forhold til at indføre nye regler, der kan begrænse adgangen til alkohol eller på anden måde styre forbrugerne.

Heineken trodser svært marked og sælger flere øl

Bryggeriboss fyret for spritkørsel

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter