FødevareWatch

Bryggeriboss fyret for spritkørsel

En højtstående landedirektør for en af verdens største bryggeriselskaber er blevet fyret efter at have været involveret i en motorvejsulykke, mens han var fuld.

Foto: Colourbox

Man skulle tro, at en højtstående direktør for et selskab, der lever af at producere øl, om nogen burde kunne finde ud af at overholde loven og selskabets retningslinjer for, hvad man foretager sig, når man har drukket alkohol.

Men det er ikke altid tilfældet, og det var det bestemt ikke for 44-årige Till Hedrich, der indtil for nylig stod i spidsen for bryggerigiganten Anheuscher-Busch Inbevs forretning i Tyskland.

Det skriver den britiske avis The Telegraph.

Ifølge avisen er landechefen blevet fyret fra sit job hos verdens største bryggerikoncern, fordi han har kørt bil, mens han var påvirket af alkohol, og i den forbindelse var involveret i en motorvejsulykke syd for München 30. april.

Det er ikke blot imod loven, det ses også som et alvorligt brud på de interne retningslinjer i et selskab, der lever af at sælge øl, og som derfor har et stort ansvar for at promovere ansvarlighed i forbindelse med indtagelse af alkohol, hedder det.

Till Hedrich, der blev ansat i selskabet i januar i år, er derfor blevet fyret fra sin stilling med øjeblikkelig virkning, skriver The Telegraph.

 Ab Inbev i mexicansk milliardudvidelse 

 Carlsberg oplever tilbagegang i Malaysia 

 Ab Inbev åbner bryggeri i Vietnam 

 Ab Inbev laver drikkevaremaskine med Whirlpool 

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier