Royal Unibrew hopper på øko-bølgen

Den store efterspørgsel på økologi får nu landets næststørste bryggerigruppe til at investere i bryggeriproduktionen, så man inden længe kan præsentere en certificeret økologisk øl.
Foto: PR/Royal Unibrew
Foto: PR/Royal Unibrew

Mens der mange andre steder i fødevarebranchen længe har været stor opmærksomhed på økologiske produkter, har forbrugerne haft sværere ved at finde økologiske alternativer, når de har ledt på ølhylderne i detailhandlen.

Ørbæk, Hancock, Jakobsen, Herslev, Svaneke og Thisted er blandt de bryggerier, som man indtil videre har kunnet finde øko-øl fra, men nu melder Royal Unibrew sig ind i kampen om de økologiske øldrikkere.

Det sker gennem investeringer i bryggeriudstyr og en økologisk certificering, og nu præsenterer bryggerigruppen sin første helt igennem økologiske øl.

"Der er i dag et stigende fokus på økologi. Vi vil altid gerne imødekomme forbrugernes efterspørgsel efter bestemte ølvarianter. Det gælder også, når forbrugerne efterspørger økologisk øl, og derfor har vi investeret i nyt udstyr og ny opbevaring, så vores bryggerier i Danmark er blevet certificeret til økologisk produktion," siger Christian Lund-Martorell, senior brand manager for Royal Beer hos Royal Unibrew.

Ifølge undersøgelser fra Landbrug & Fødevarer er omkring 80 pct. af de danske forbrugere klar til at købe mere økologi, hvis det er billigere og mere tilgængeligt, og det er en af årsagerne til, at den kommende Royal Økologisk Pilsner kommer ud i supermarkederne til en pris, der ikke ligger mange ører over prisen på en almindelig dansk pilsner.

”Det, som har været vigtigt for os, er at gøre det muligt for økologi-interesserede forbrugere at købe økologisk øl, som ikke koster en bondegård. Royal Økologisk Pilsner er, som navnet siger, en pilsner, der både appellerer til mænd og kvinder. Det er en pilsner, der kan serveres derhjemme eller nydes på en café. Men det er faktisk også en pilsner, som vi tror, bliver et stort hit ved koncerter og festivaler. I hvert fald oplever vi allerede stor efterspørgsel på Royal Økologisk Pilsner hos flere koncert- og festivalarrangører”, siger Christian Lund-Martorell.

Royal Økologisk Pilsner er brygget med økologisk bygmalt og økologisk humle. Den er en anelse mørkere i farven end Royal Pilsner, har en lidt højere alkoholprocent pæå 4,8 pct. og beskrives som frisk.

Fortsat fremgang i hele gruppen

I sidste måned leverede Royal Unibrew endnu et godt regnskab, og med et bundlinjeløft på godt 140 mio. kr. efter skat lykkedes det Danmarks næststørste bryggerigruppe at lande et regnskabsresultat for 2014 på 624 mio. kr. Omsætningen steg i koncernen med 35 pct. til samlet 6,056 mia. kr.

For den danske og tyske forretning alene løftede man i det forgangne år omsætningen med omkring to pct. fra 2,043 mia. kr. til 2,093 mia. kr.

"Kigger man på det samlede danske marked, hvor forbrugerne køber deres produkter, så har vi øget vores markedsandele en lille smule. Jeg synes, vi har haft et godt momentum omkring de tiltag, som vi er kommet med i Danmark, både i forhold til innovationer og kommercielle tiltag, som hver for sig er lykkedes godt for os," sagde adm. direktør Henrik Brandt til FødevareWatch i forbindelse med regnskabet.

Solidt Hancock-resultat baner vejen for nye investeringer

Dansk specialøl skal lave en ”Noma”

Specialøl fra små bryggerier sælger godt i julen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Frieslandcampina er tilbage på sporet efter et udfordrende 2023. | Foto: Frieslandcampina/ Pr

Arla-rival vækster markant i første halvår

For abonnenter

Læs også