
Hvis du godt kan lide specialøl, er du ikke alene. De dyrere øltyper bliver stadigt vigtigere for de mindre bryggerier, og det gælder ikke mindst den højaktuelle julebryg.
”Vi har haft en stigning på vores juleprodukter i år på omkring 10 procent, og det er vi godt tilfredse med,” siger direktør Aage Svenningsen fra Thisted Bryghus til DR Midt & Vest.
Konkurrencen er så hård og fortjenesten så lille på almindelige øl, at de dyrere specialøl i dag er helt afgørende for et bryggeri som det i Thisted.Vi har haft en stigning på vores juleprodukter i år på omkring 10 procent"
”Det er specialøl og økologisk øl, som skal sikre vores fremtid,” siger direktøren.
Julen er højtid for specialøl, ikke mindst fordi sæsonen er så lang. På Thisted Bryghus startede julen allerede i oktober.
Også hos bryggeriet Hancock i Skive meldes der udsolgt af den stærkeste julebryg.
”Og det er der ikke så meget at gøre ved. Når øllen skal lagre i næsten to år, så kan man jo ikke lige brygge lidt ekstra. Vi må bare melde udsolgt. Dem der bliver snydt - de må så prøve igen til oktober næste år,” siger regnskabschef Jørgen Jensen til DR Midt & Vest.
Stor fremgang for julespecialøl
Bryggeriforening ønsker skærpede hylder