Novo-topchef på vej ind i Carlsbergs bestyrelse

Carlsberg-gruppen foreslår Novo Nordisk-topchef Lars Rebien Rasmussen som ny næstformand for bryggeriets bestyrelse.
Foto: Carsten Bundgaard
Foto: Carsten Bundgaard
AF STEFAN SING KAILAY, MEDWATCH

Rygterne om Lars Rebien Sørensens snarlige exit fra topposten i Novo Nordisk får tirsdag formiddag ny næring.

For her meddeler Carlsberg-gruppen, at selskabet på sin ordinære generalforsamling den 26. marts 2015 vil fore­slå valg af Lars Rebien Sørensen til bestyrelsen.

Lars Rebien Søren­sen skal afløse Jess Søderberg, nuværende næstformand for bestyrelsen, som fratræder ved valg­periodens udløb, da han er fyldt 70 år.

"Jeg føler mig meget beæret over at være kandidat til Carlsbergs bestyrelse. Carlsberg-gruppen er en velrenommeret international forretning med en lang og stolt historie. Virksomheden har i de senere år været igennem en transformation for at nå dertil, hvor den er i dag. Jeg ser frem til at kunne yde mit bidrag til at føre den igennem den næste vellykkede vækstfase,” lyder det fra Novo-topchefen i selskabsmeddelelsen fra Carlsberg.

Stor kaliber

Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand i Carlsberg er med egne ord "meget glad" for, at bestyrel­sen foreslår valg af Lars Rebien Sørensen som nyt bestyrelsesmedlem.

"Lars er en højt anset forretningsmand af stor ka­liber. Hans omfattende internationale erfaring inden for ledelse generelt og markedsføring og hans erfaring som eksternt bestyrelsesmedlem vil være af stor værdi for Carlsberg," siger han og tilføjer:

"På bestyrelsens vegne vil jeg gerne sige et stort tak til Jess Søderberg, som har været et meget engageret og værdsat medlem af bestyrelsen igennem de seneste syv år. Jess har været en respekteret næst­formand for bestyrelsen og formand for Revisionsudvalget, og derudover har han været et vigtigt med­lem af både Vederlags- og Nomineringsudvalget.“

Lars Rebien Sørensen har ikke tunge, danske bestyrelsesposter. Han har tidligere været medlem af Nationalbankens repræsentantskab og siddet i bestyrelserne for DONG og SAS.

Derudover sidder han nu i bestyrelserne for den udenlandske medicogigant Thermo Fisher og den tyske mediekæmpe Bertelsmann.

Carlsberg indfører ansættelsesstop

Bryggerigigant skifter topchef

Harboe-arving på vej i bestyrelsen

Unibrew får påtale fra fondsbørsen

Kendt erhvervsmand fortid i dansk fødevareindustri

Carlsberg-formand vil øge vidensdeling i dansk forskning

- denne artikel er leveret af vores søster-site MedWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter