Carlsberg-formand vil øge vidensdeling i dansk forskning

Mange universiteters teknologioverførsels-kontorer er underkvalificerede, mener Carlsberg-formand Flemming Besenbacher, der er trådt ind i Innovationsfondens bestyrelse. Han så gerne en eller to landsdækkende enheder.
Foto: Polfoto/Anita Graversen
Foto: Polfoto/Anita Graversen
AF LEONORA BECK, MEDWATCH

Danmark vil få langt mere ud af at centralisere universiteternes enheder for teknologioverførsel, de såkaldte technology transfer-kontorer, til en eller to landsdækkende enheder. Det mener Flemming Besenbacher, der udover at være formand for Carlsberg og Carlsberg-fondet netop er valgt ind i den Danmarks Innovationsfonds bestyrelse.

”Jeg mener, at den kritiske kompetence i technology transfer offices på et universitet skal dække alt fra life science, fødevarer, energi, it osv. Det kan du ikke dække på ét universitet. Jeg så langt hellere, at du gik til et eller to steder i Danmark, hvor der sidder en central gruppe mennesker, hvis du har en idé og vil kommercialisere den,” siger han i et interview med MedWatch.

Underkvalificerede kontorer

I sådan en sammenlægning kan Danmarks Innovationsfond, som er en sammenlægning af Højteknologifonden (HTF), Det Strategiske Forskningsråd (DSF) og Rådet for Teknologi og Innovation (RTI), med fordel spille en rolle, mener Flemming Besenbacher.

”Mange af de techtrans-kontorer, der findes i de enkelte regioner, er simpelthen underkvalificerede. Og det går ikke, for man skal tænke på, at vi skal konkurrere med regioner som Hamborg, Berlin og München. Vi er et lille land. Det at konkurrere eksternt er langt vigtigere end at begynde at konkurrere internt i Danmark,” markerer han. 

Finpudset system

Samtidig er Carlsberg-formanden af den opfattelse, at hele systemet bør pudses af, så kriterierne for opfindelses-overførslerne mellem industrien og universiteterne er rimelige for begge parter.

”Nogle gange føler jeg, at technology transfer-kontorerne værdisætter de opfindelser, der laves på universitetet, alt for højt. Det tager rigtig lang tid og koster rigtig mange penge at bringe et patent videre. Omvendt skal man også fra virksomhedernes side erkende, at hvis det på sigt viser sig at blive en milliardomsætning, skal virksomheden også være parat til at betale noget tilbage,” siger han og fortsætter:

”Så vi skal have lavet et bedre system gennem discovery science offices til at honorere, når endelig pengene er kommet, men lade være med at forlange en skyhøj pris til at begynde med. Få patenterne til at arbejde ude i steder, hvor de kan gøre mest muligt nytte.”

Innovationsfond får fødevareaftryk

Danmark er verdensmester i ingredienser

Innovation skal sikre vækst for Arla

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter