Innovationsfond får fødevareaftryk

Uddannelses- og forskningsministeren Sofie Carsten Nielsen (R) har præsenteret listen over de ni betyrelsesmedlemmer, der skal stå for at lede uddelingen af 1,6 mia. kr. store innovationspulje, som fra 1. april bliver uddelt til aktiviteter inden for strategisk forskning, teknologiudvikling og innovation.
Følg fødevareindustrien tæt - læs FødevareWatchs nyhedsbrev to gange dagligt - tilmeld dig her!
Med i bestyrelsen finder man blandt andet Flemming Besenbacher, der ud over at være formand for Carlsberg A/S og Carslbergfondet også er professor ved Aarhus Universitet. Derudover skal Peter Olsen, der er direktør i rådgivningsfirmaet ActiFoods og formand i Det Strategiske Forskningsråd også sidde med i bestyrelsen i resten af 2014.
"Jeg har udpeget et stærkt og kompetent team, der skal sikre, at vi får mest muligt ud af vores massive offentlige investeringer i forskning og udvikling. De får et meget stort ansvar. De skal sørge for, at de 1,6 milliarder kroner bliver brugt på en måde, så virksomheder og forskere sammen kan skabe banebrydende forskningsresultater, der kan løse samfundsproblemer og skabe vækst og nye arbejdspladser til gavn for hele Danmark," siger Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen i en meddelelse.
De ni bestyrelsesmedlemmer i Danmarks Innovationsfond:
• Jørgen Mads Clausen, formand i Højteknologifonden og bestyrelsesformand Danfoss (formand for bestyrelsen indtil 31. december 2014)
• Jens Maaløe, president og CEO Terma (næstformand, formand pr. 1. januar 2015)
• Peter Kurtzhals, Forskningsdirektør Novo Nordisk
• Claus Hviid Christensen, director, Head of Group R&D Dong
• Flemming Besenbacher, professor Aarhus Universitet og bestyrelsesformand Carlsbergfondet
• Anja Boisen, professor DTU
• Claus Jensen, forbundsformand Dansk Metal
• Peter Olesen, formand for Det Strategiske Forskningsråd og direktør i ActiFoods (medlem indtil 31. december 2014)
• Conni Simonsen. formand for Rådet for Teknologi og Innovation og direktør på Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet (medlem indtil 31. december 2014)
Arla skal opfinde den nye skyr
Relaterede artikler:
Supermarkeder vil fylde hylderne med flere nyheder
For abonnenter
Innovation skal sikre vækst for Arla
For abonnenter