Carlsberg vil ændre ”vagabond-saft” efter politisk pres

Carlsberg vil muligvis sænke alkoholproducenten i stærkøllen Special Brew, som sælges i Storbritannien. Det sker som et led i den britiske regerings ”responsibility deal”.
Foto: Sebastian Kahnert/AP Photo/Polfoto
Foto: Sebastian Kahnert/AP Photo/Polfoto

Den danske bryggerikoncern Carlsberg vil muligvis sænke alkoholprocenten i øllen Special Brew, som sælges på det britiske marked.

Det skriver The Telegraph.

Øllen blev oprindelig udviklet som en hyldest til Winston Churchill i halvtredserne, hvor den blev lanceret i Danmark, men siden halvfjerdserne er den blevet markedsført på det britiske marked.

Den stærke øl med en alkoholvolumen på 9 pct. er i Storbritannien især kendt som en yndet drik blandt hjemløse alkoholikere og har fået tilnavne som ”tramp juice” og ”gut rot”, hvilket lidt løst kan oversættes til ”vagabond-saft” og ”mavesæksforrådner”.

Men gennem den britiske regerings tiltag mod uansvarlige alkoholvaner kaldet ”responsibility deal” har Carlsbergs britiske afdeling luftet muligheden for at sænke alkoholproducenten i øllen. De nye regler skal bl.a. sikre, at der ikke sælges kulsyreholdige alkoholiske drikke med mere end 4 genstande i landet.

Special Brew sælges pt. i dåser med 250 ml., 450 ml. og 550 ml. Med en alkoholprocent på 9 overskrider den største af dåserne altså de britiske regler om maks. 4 genstande per dåse.

Carlsberg har endnu ikke truffet en beslutningen i sagen, og udover at sænke alkoholproducenten kan det også komme på tale simpelthen at gøre dåserne mindre. De nye regler kan ligeledes få bryggerigruppen til at ændre en anden af sine stærke øl solgt i Storbritannien, Skol Super.

Carlsberg er den anden bryggerikoncern, der går med i den britiske regerings ansvarlighedsaftale efter rivalen Ab InBev. De potentielle ændringer i Carlsbergs øl vil træde i kraft fra efteråret 2015.

Analyse: Probably (not) the best campaign in the world

Carlsberg usikker på effekt af engelsk øllov

Pub-aktier i problemer efter ny lov sætter øllen fri

Sådan fik Somersby tag i tørstige briter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter