Landsholdsstjerne bliver ølbrygger
Værtshus, restaurant, kloakker, og nu også øl. Det er big business på Vestegnen for den hjemvendte søn i Brøndby IF – Daniel Agger.
Ekstra Bladet skriver, at landsholdsanføreren nu går ind i bryggeribranchen og lancerer en ny øl med det mundrette navn Aggerpils.
Agger havde allieret sig med sportsjournalisten Jimmy Bøjgaard, og indkaldt til pressemøde under påskud af, at han ville afsløre betydningen af hans mange tatoveringer. I stedet kom det dog til at handle om den nye øl, skriver avisen.
Agger har i samarbejde med Ølfabrikken og Harboes Bryggeri produceret hele 155.000 styks Aggerpils, som skal sælges i Føtex, Bilka og udvalgte Netto-butikker. Ingen af de involverede skal dog tjene tykt på foretagendet, da hele overskuddet går til organisationen Knæk Cancer.
Den nye øl er lavet på tre slags amerikansk humle, og på tyske kornsorter, foruden korianderfrø.

Foto: Lars Poulsen/POLFOTO
Dansk popstjerne i mexicansk chipssamarbejde
Kendt skuespiller tredobler bundlinjen hos Cocio
DBU og Carlsberg indgår ny sponsoraftale