Organisationer roser Carlsberg-topchefs opsang til dansk landbrug

Carlsberg-direktørens udtalelser om dansk landbrug vidner om, at klima og biodiversitet er rykket ind i direktionsgangene, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening. 
Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Industri (DI) er positive over for Carlsberg-direktørens opsang til dansk landbrug. | Foto: Stine Bidstrup
Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Industri (DI) er positive over for Carlsberg-direktørens opsang til dansk landbrug. | Foto: Stine Bidstrup

Der er begejstring at spore hos lobbyisterne i Dansk Industri (DI) og miljøaktivisterne i Danmarks Naturfredningsforening efter, at Carlsberg-direktør Jacob Aarup-Andersen i et opsigtsvækkende interview til Finans gav en opsang til dansk landbrug.

Det skriver Finans

”Der skal gøres op med vanetænkningen i dansk landbrug. Og vi ser meget positivt på, at Carlsberg og andre store fødevarevirksomheder begynder at bruger deres indkøbsmuskler på at stille krav til landbruget,” siger Lars Midtiby, der er direktør i Danmarks Naturfredningsforening til Finans

Lars Midtby ser en højt placeret topchefs udtalelser om regenerativt landbrug som et udtryk for, at klima og biodiversitet er rykket ind på direktionsgangene. 

Bryggeri-direktøren advarede i interviewet både mod, at danske landmænd kan risikere at miste en gylden forretningsmulighed, hvis de ikke ”trækker i arbejdstøjet” og omstiller deres landbrug til mere bæredygtige produktionsformer som regenerativt landbrug, hvor man pløjer og gøder mindre samt skifter mellem forskellige afgrøder. 

Bag ordene fra Carlsberg-direktøren ligger også en helt konkret plan, hvor Carlsberg har besluttet, at 30 pct. af bryggeriets råvarer skal komme fra regenerative landbrug i 2030. Ti år senere skal det tal være oppe på 100 pct. 

Ifølge miljøpolitisk chef i DI, Karin Klitgaard, er det godt, at virksomheder som Carlsberg skaber et forretningsgrundlag for landmænd ved at gå ud med efterspørgslen. 

Hverken Danmarks Naturfredningsforening eller DI vil udtale sig om regenerativt landbrug bør indgå i forhandlerne i den grønne trepart, som regeringen har nedsat for at dreje dansk landbrug i en mere bæredygtig retning. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også