Analytiker forventer forbedret britisk bud fra Carlsberg

Carlsberg ventes at komme tilbage med nyt bud på læskedrikkoncern, vurderer analytiker finanshuset Peel Hunt.
Den danske bryggerkoncern skal hæve sit bud, lyder vurderingen fra amerikansk finanshus. | Foto: Andrew Kelly
Den danske bryggerkoncern skal hæve sit bud, lyder vurderingen fra amerikansk finanshus. | Foto: Andrew Kelly
af MARKETWIRE ‎

Carlsberg ventes at komme tilbage med et nyt og højere bud på den britiske læskedriksproducent Britvic, der senest har afvist den danske bryggerigigants bud på 27 mia. kr.

”Carlsberg har afgivet to opkøbstilbud, og det ville være overraskende, hvis de ikke afgav et tredje,” vurderer analytiker Andrew Ells fra finanshuset Peel Hunt ifølge Bloomberg News.

Det danske bryggeri, der har indtil 19. juli til at lægge et nyt bud, har senest tilbudt at betale 1250 pence per aktie for det britiske selskab, og det bud er forhøjet fra et tidligere bud på 1200 pence per aktie.

Det seneste bud ligger 29 pct. over kursen onsdag, dagen før rygter om Carlsbergs interesse begyndte at florere.

Peel Hunts analytiker vurderer, at den danske bryggerkoncern skal hæve sin præmie til 40 pct. for at få fast i den britiske læskedrikproducent, der står bag mærker som juicemærket Robinsons samt producerer Pepsi, 7UP og Lipton Ice Tea på licens i Storbritannien.

Hos finanshuset Redburn ser analytiker Aston Olds Carlsberg hente synergier med et opkøb, ligesom det også vil forbedre forholdet til den amerikanske læskedrikskæmpe Pepsico, som Britvic har en aftapningsaftale med.

Redburns analytiker ser prisen som fair, men han vurderer, at Carlsberg kan holde en finansiel gearing på under 4 gange ved en pris på 1500 pence per aktie, men dette vil ikke efterlade meget plads til indtjeningsvækst, og det vil være svært at sælge til aktionærerne.

Hos det irske finanshuset Goodbody ses opkøbstilbuddet som meget opportunistisk, og det vurderes, at ethvert bud sandsynligvis vil kræve godkendelse fra Pepsico som følge af aftapningstalen, der løber til og med 2024.

Andre potentielle budgivere kan ifølge det irske finanshus omfatte danske Royal Unibrew samt hollandske Heineken og belgiske AB Inbev.

På børsen i København har investorerne mødt opkøbshistorien med sure miner, da Carlsberg-aktien bliver sendt ned med 7,7 pct. til 874,40 kr.

I London løftes Britvic med 7,4 pct. til 1090 pence, og dermed er aktien kommet lidt ned på jorden igen i forhold til stigningen på 15 pct. lige efter åbningen fredag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter