I skyggen af udfordret kollega venter ølentusiaster ikke publikumsrekord til egen festival

Mens deltagelsen på Mikkellers kommende ølfejring i København er stærkt påvirket af afbud fra bryggere, regner man hos Danske Ølentusiaster ikke med ny publikumsrekord til årets ølfestival fredag og lørdag. (Rettet.)
Foto: Mie Brinkmann/Ritzau Scanpix
Foto: Mie Brinkmann/Ritzau Scanpix

(Rettet kl. 13.04: Af første version fremgik, at man regner med rekordmange besøgende. Det gør arrangørerne ikke. Ligeledes fremgik det, at der var tale om den 20. festival, det er i stedet 20. år med ølfestivaler fra Danske Ølentusiaster.)

Alt imens efterårsvejret for alvor rusker i Mikkellers ølfestival, hvor man ifølge Berlingske ind til videre har haft op mod 47 afbud fra danske og internationale bryggerier på grund af beskyldninger om sexisme, ser man hos en anden københavnsk ølfestival, som forbrugerorganisationen Danske Ølentusiaster står bag, frem til den kommende weekends store arrangement

Ifølge en pressemeddelelse er den årlige ølfestival i Lokomotivværkstedet tilbage i København fredag og lørdag, hvor man tidligere har haft besøg af op til 13.000 mennesker. Så mange mennesker forventer man ikke til 26. ølfestival i rækken af festivaller, der er løbet af stablen siden 2001.

"Det, at vi en gang om året kan mødes til så stort et arrangement, medlemmer, bryggere, frivillige og selvfølgelig hr. og fru Danmark, er utroligt vigtigt, og måske er endnu mere vigtigt efter halvandet år med corona-restriktioner. Vi har brug for at mødes og tale om øllet – det har altid været der, hvor vi som forening har været stærkest," siger landsformand Klaus Rehkopff.

Danske Ølentusiaster prøver for første gang i år at dele ølfestivalen op i fem timer-sessioner. På den måde sikres der plads i hallen og mindre kø ved bryggeriernes stande, hedder det.

Mikkeller-bror i USA blander sig i sexisme-sag

To danske bryggerier melder afbud til Mikkeller-festival – flertal holder fast

Ny Mikkeller-formand om kritik: Vi har ikke håndteret det godt nok

Hver tredje melder fra til Mikkeller-festival

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter