Halvårsregnskab: Kun britiske hår i Carlsbergs suppe

Ifølge Carlsbergs topchef Cees 't Hart, ville Carlsberg-brandet være vokset med 8 pct., hvis ikke man været til stede på det britiske marked.
Carlsberg har gennem flere årtier været næsten synonym med den engelske fodboldklub Liverpool, som bryggeriet sponserer.
Carlsberg har gennem flere årtier været næsten synonym med den engelske fodboldklub Liverpool, som bryggeriet sponserer.
AF RITZAU FINANS

Der er ikke mange hår i suppen i Carlsbergs regnskab, men et af dem er udviklingen i Storbritannien for Carlsberg-mærket.

Det medgiver koncernchef Cees 't Hart over for Ritzau Finans.

"Storbritannien gjorde det sådan set godt nok," siger han og fremhæver, at Carlsbergs premiummærker gjorde det godt i halvåret.

Derimod er Carlsberg-mærket faldet.

"Den del af markedet falder hurtigt, og vi falder med," siger han og oplyser, at globalt set steg Carlsberg-mærket med 4 pct. for halvåret, men fraregnes Storbritannien ville væksten have været det dobbelte - på 8 pct.

Storbritannien var det eneste marked, hvor Carlsberg-mærket ikke voksede.

Cees 't Hart venter, at igangsatte og kommende tiltag i det mindste vil stabilisere udviklingen.

Carlsberg har for at opnå dette - eller om muligt en vækst - øget annonceringen for Carlsberg Export.

Endvidere kører der en ifølge koncernchefen en succesfuld reklamekampagne, hvor den danske skuespiller Mads Mikkelsen reklamerer for Carlsberg.

Sidst men ikke mindst igangsætter Carlsberg i næste måned relancering af Carlsberg over for den britiske detailhandel.

Carlsberg-chef: Vækst skyldes mere strategien end varmt vejr og VM

Cees 't Hart: For tidligt at kalde konsekvens af konkurrents Kina-køb

Jacobsen laver øl på overskudsbrød

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også