Carlsberg-chef: Vækst skyldes mere strategien end varmt vejr og VM

Det er investeringerne i strategien Sail '22, der er den største årsag til Carlsbergs vækst i første halvår, fortæller topchef Cees 't Hart.
Foto: Ritzau/Scanpix/Martin Lehmann
Foto: Ritzau/Scanpix/Martin Lehmann
AF RITZAU FINANS

Carlsbergs overraskende vækst i første halvår skyldes tre faktorer: Vejret, fodbold-VM og strategien Sail '22.

Det erkender topchefen Cees 't Hart på en telekonference – men tungest vejer strategien, vurderer han.

"Vi vandt lidt fra vejret og lidt fra verdensmesterskaberne i fodbold, men der er stærkest effekt fra investeringerne i Sail '22," vurderer han.

"Vejret spiller da en faktor, men det var jo forskelligt i vores regioner," pointerer han.

I Nordeuropa var det en god sommer, mens det samme ikke var tilfældet i den sydlige del på koncernens største marked - region Vesteuropa. På samme måde var der interne forskelle i Asien, hvor godt vejr i Kina påvirkede Carlsbergs største marked i regionen, mens vejrliget i det øvrige Asien var mere normalt. I Østeuropa var der også en vis positivt effekt fra vejret - specielt i Rusland.

Effektiviseringsprogrammet Funding the Journey, der nu ses levere mere end 2,3 mia.kr. i besparelser, bruges delvis til finansiering af strategien - Sail '22.

"Vi lovede oprindeligt at investere halvdelen af de oprindeligt forventede 1,5-2,0 mia. kr. - eller 750-1000 mio. kr. Sidste år investerede vi 1,1 mia. kr. i strategien, og det er det, der bærer væksten," vurderer Carlsberg-topchefen, der ikke er overrasket over udviklingen og væksten i Carlsberg.

"Vi følger udviklingen på ugebasis, og derfor havde vi set, at væksten ville blive flot i første halvår," siger han.

Cees 't Hart havde også ventet vækst grundet implementeringen af Sail '22-strategien ved årets begyndelse, men den er løbende - i takt med det gode vejr - blevet lidt stærkere end den oprindelige prognose.

Cees 't Hart: For tidligt at kalde konsekvens af konkurrents Kina-køb

Carlsberg: Vesteuropa sælger mindre men tjener mere end ventet

Sydbank: Carlsberg-strategien viser sit værd og får hjælp af godt vejr

Stærkt sommervejr smitter af på Carlsbergs 2018-forventninger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også