Restauranter klager over gæster der aldrig kommer

Antallet af spisende gæster, der udebliver fra reservationer eller afbestiller, er stigende efter pandemien, hvilket udgør et problem for sektoren, lyder der fra brancheorganisationen Horesta.
Foto: Tim Kildeborg Jensen
Foto: Tim Kildeborg Jensen

Gæsterne reserverer bord, men bliver i stigende grad væk fra aftalerne.

Restaurationssektoren er kommet i fulde omdrejninger igen efter nogle svære år, men forbindelsen til kunderne er svækket, lyder det i en meddelelse fra brancheorganisationen Horesta.

For det er lig med tabte omsætningskroner, når gæsterne undlader at dukke op til aftalte tidspunkt, som ifølge en analyse fra organisationen sker i stigende omfang. Og det er på tværs af alle kundetyper.

”Det er svært at købe ind, hvis man ikke ved, om gæsterne dukker op, og det kan resultere i en masse madspild. Samtidig kan virksomhederne stå i situation, hvor de har kaldt alt for meget mandskab på arbejde. Det koster også mange penge, som virksomhederne ikke nødvendigvis har efter to år med corona,” udtaler cheføkonom Jonas Kjær fra Horesta.

Analysen peger på, at syv ud af ti adspurgte restauranter i hovedstaden nu oplever flere afbestillinger og udeblivelser end før pandemien.

”Der kan være mange årsager til, at man bliver forhindret i at møde op, særligt da coronaen var på sit højeste, men opfordringen herfra lyder, at man som minimum giver restauranten besked. For det kan jo være, at de kan nå at afsætte bordet til anden side,” udtaler Jonas Kjær.

Branche frygter prispres på restauranter: ”Vores branche er allerede helt i knæ”

Restauranter og hoteller kæmper med at rekruttere trods travlhed

Restaurant klemmes af fordoblet elregning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også