Seksuel chikane skal standes, før det starter. Det er budskabet i en ny kampagne fra Arbejdstilsynet, der henvender sig til ledere i restaurationsbranchen, og som i denne uge ramte ca. 8000 restauranters e-boks.

Det er nemlig essentielt, at ledelsen på barer og restauranter sender et klart signal til medarbejderne om, at sexisme ikke tolereres på arbejdspladsen, samtidig med at medarbejderne ikke skal være i tvivl om, hvad konsekvensen er, hvis de siger fra.

”Helt generelt handler det om at sikre strukturer for at kunne tale om krænkende handlinger, at skabe rum for samtaler om emnet. Hvis man som medarbejder bliver udsat for noget ubehageligt, skal man vide, hvor man kan henvende sig,” siger Kristine Christensen, der er tilsynschef i Arbejdstilsynet og fortsætter:

”Det handler om at forebygge overskridende adfærd. Det psykiske arbejdsmiljø er generelt kommet mere på dagsordenen understøttet af bekendtgørelsen for psykisk arbejdsmiljø fra 2020.”

Mere fokus i branchen

I en undersøgelse fra Arbejdstilsynet fra 2018 svarer knap hver tiende kok og tjener, at de har været udsat for seksuel chikane i løbet af det seneste år.

Der er dog ikke evidens for, at problemer med sexisme er større i restaurationsbranchen end i andre brancher, fortæller Kristine Christensen, der alligevel mener, at en indsats er nødvendig.

”I bar- og restaurationsbranchen er flere unge ansat, og unge er generelt uerfarne og mere udsatte på arbejdsmarkedet, derfor er det vigtigt med fokus på denne medarbejdergruppe. Foruden at reagere mod krænkende handlinger som f.eks. chikane, er det vigtigt også at skabe rammerne for ’den gode omgangstone’ på arbejdspladsen,” siger tilsynschefen.

I Arbejdstilsynet lyder tilbagemeldingen fra restauranternes tilsynsførere, at der generelt er gode dialoger med restauranterne, hvilket måske er ført frem af sidste års metoo-bølge.

Ved Jensens Bøfhus er adm. direktør Anders Nikolaisen enig i, at det øgede fokus på sexisme har fået positiv effekt på branchen, og her har man taget skridt for at gøre kæden til et mere trygt sted at arbejde. Han vil dog ikke oplyse, hvor mange sager, der har været de seneste år, men fortæller, at ”det ikke fylder to hænder”.

”Sidste år etablerede vi en whistleblowerordning, som ligger eksternt, og som selvfølgelig er meldt ud til medarbejderne. Jeg tror grundlæggende, at det er tiltag som dette, der er med til at skabe et trygt arbejdsmiljø, som er noget, som unge mennesker i dag forlanger af deres arbejdsplads. Vi opfordrer dog først og fremmest til dialog med nærmeste leder og i sidste konsekvens, kan medarbejderen også henvende sig til mig,” siger direktøren.

Anmeldelser med og uden navn

I Jensens Bøfhus har der endnu ikke været nogle fyringer pga. anmeldelser om sexisme og chikane i whistleblowerordnignen, men Anders Nikolaisen afviser ikke, at det kan ske.

”Konsekvens af sexisme kan sagtens ende i en opsigelse, men det beror på en vurdering af den konkrete sag,” siger han.

Også i Letz Sushi har man det seneste år haft en whistleblowerordning gennem medarbejderappen, hvor man både anonymt og med navn kan indgive en anmeldelse samt hyret en psykolog med speciale inden for metoo.

”Vi er en branche, hvor der er ry for, at sexisme og chikane sker tit og ofte, og derfor er det klart, at vi skal gøre noget for at forhindre det. Alle vores ansatte skal føle, at de kan gå til deres egen leder eller mere adminstrativt, hvis er er brug for hjælp,” siger Frederikke Ellehøjgaard, der er HR-manager i sushikæden.

Her har det seneste år haft to sager om chikane, hvorfra den ene kom fra en gæst.

”Jeg oplever ikke, at det er et stort problem hos os, men to sager er stadig for mange. Den nye ordning giver mulighed for at få det sagt, og når en af den slags sager bliver rapporteret, giver det os mulighed for at sætte ekstra fokus på det i resten af kæden,” siger hun.

Stor uenighed om omfanget af sexismesager i restaurationsverdenen

Skat møder kritik efter Wolt-sag

Dansk restaurantkoncern vil ekspandere i udlandet