Hoteller og restauranter har igen over 100.000 ansatte

Selvom antallet af medarbejdere i erhvervet stiger, er der stadig mangel på hænder i branchen.
Foto: Jonas Olufson / Ritzau Scanpix
Foto: Jonas Olufson / Ritzau Scanpix

Genåbningen af restauranterne i slutningen af april skabte på kort tid tusindvis af nye job i hotel- og restauranterhvervet.

Det skriver Horesta i en pressemeddelelse på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Tallene viser, at alene fra april til maj steg antallet af job i erhvervet med 18.000. Det er en vækst på over 20 pct., og dermed kom erhvervet for første gang i et halvt år over 100.000 medarbejdere igen.

"Store dele af hotel- og restauranterhvervet er i fuld gang med at bygge omsætning op igen efter halvandet års dyb krise. Vi glæder os over, at mange medarbejdere igen er beskæftiget i erhvervet, og at nye har fundet vej," siger Kristian Nørgaard, der er politisk chefkonsulent i Horesta og fortsætter:

"De mange nyansættelser er udtryk for, at der er stor tiltro til fremtiden."

Selvom antallet af medarbejdere stiger, er der stadig brug for flere hænder i hotel- og restaurationsbranchen. Ifølge brancheorganisationen må 31 pct. af hotellerne i øjeblikket sige nej til ordrer på grund af mangel på hænder, og det samme gælder 41 pct. af restauranterne.

Derfor opfordrer Horesta til, at der politisk bliver grebet ind for at sikre flere hænder til erhvervet.

"Der er brug for initiativer på mange niveauer. Vi efterlyser, at regeringen gør alvor af planerne om at etablere jobcentre i Sydeuropa og i øvrigt udbreder det til hele EU. Derudover ønsker vi lettere adgang for arbejdskraft fra lande uden for EU. Lige nu koster manglen på arbejdskraft virksomhederne dyrt, især når mange nu skal til at afdrage på coronagælden," siger Kristian Nørgaard.

Da antallet af ansatte for to år siden var på sit højeste lå det på 127.000.

Isolationskrav uden kompensation gør ondt på Halifax Burgers

Nitrogen-is giver minus på bundlinjen

ISS-konkurrent stiger efter løftet kursmål og anbefaling 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter