FødevareWatch

Chipotle overgår forventning i andet kvartal - topchef vil udvide

Fastfoodkæden er vokset med over 30 procent i andet kvartal af året.

Foto: Andrew Kelly/REUTERS / X02844

Den amerikanske fastfoodkæde Chipotle, som laver mexicansk mad, overgik analytikernes forventninger til salget i andet kvartal. Investorerne kvitterede med at sende aktien op med 4,4 pct. i eftermarkedet.

Det sammenlignelige restaurantsalg voksede 31,2 pct. i andet kvartal 2021, når man sammenligner med samme kvartal året før. Analytikerne havde ifølge Bloombergs estimater forventet en fremgang på lige under 30 pct.

Omsætningen endte i kvartalet på 1,9 mia. dollar, hvilket var en fremgang på 38,7 pct. sammenlignet med samme kvartal året før.

Ser man på indtjeningen, landede den på 6,60 dollar per aktie, hvilket også var et stykke over analytikernes forventninger om 6,50 dollar per aktie, skriver Bloomberg.

Fremgangen har givet topchef Brian Niccol blod på tanden, og derfor er selskabets første prioritet at få bygget flere forretninger. Han fortæller, at udviklingen i kvartalet hænger sammen med, at frokostgæsterne i højere grad er vendt tilbage i den seneste tid, efter pandemien har raset i flere måneder, og der forventes at komme flere i den kommende tid.

Chipotle, der offentliggjorde regnskab efter børsluk, steg 1,5 pct. i tirsdagens ordinære handel.

Cheføkonom: Restauranter vil fortsat mangle arbejdskraft

Kæmpede for livet under coronakrisen: Nu er restaurant Kanton 27 under konkurs

Stor sushikæde køber skattefrit gavekort til 600 ansatte 

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier