For en række af Danmarks absolut tungeste erhvervsprofiler overskygges frygten for de direkte effekter af et 'Brexit' af de voldsomme følgevirkninger, som et britisk farvel til unionen kan have. Det skriver Berlingske.
"Brexit står bestemt ikke på vores ønskeseddel. Det skaber usikkerhed i systemet og er en potentiel udløser for økonomisk uro," siger administrerende direktør i industrigiganten Danfoss, Niels B. Christiansen til Berlingske.
Hos Danmarks største virksomhed, A.P. Møller - Maersk, holder topchef Nils Smedegaard Andersen også et øje på udviklingen i Storbritannien. Koncernen er i øjeblikket ved at udvikle sit store Culzean-gasfelt i den britiske del af Nordsøen, og Maersk Lines skibe sejler naturligvis også varer til de britiske øer, men på trods af det er det mest følgevirkningerne fra et 'Brexit', der kan bekymre Nils Smedegaard Andersen.
"Det vil ikke ramme vores forretning direkte. Men Europas fordel er det store indre marked, og det er klart, at hvis Storbritannien forlader dette marked, så vil det ikke være godt for Europa, der i forvejen kæmper med væksten, og Europa er meget vigtig for verdens vækst," siger A.P. Møller-direktøren.
Nogenlunde samme bekymring har administrerende direktør i Danske Bank, Thomas Borgen.
'Brexit' kan føre til fødevare-kaos
Danske fødevareproducenter indtager Vietnam
L&F: Frihandel med Japan er vigtigere end amerikansk aftale