FødevareWatch

Plan mod kyllingebakterie er endnu uden effekt

Handlingsplanen mod fødevarebakterien campylobacter, der især smitter igennem kyllingekød, har fortsat ikke båret frugt. Dansk Slagtefjerkræ mangler penge til projektet.

Mavesmerter, feber og kvalme.

Det er langt fra sjovt at blive smittet med campylobacter, der er den hyppigste årsag til tarminfektion i Danmark.

Derfor iværksatte Fødevareministeriet sidste år en handlingsplan for at bekæmpe bakterien, der smitter igennem fjerkræ og forurenet drikkevand. Men trods de gode intentioner lader resultaterne fortsat vente på sig.

”Hvis man ser på overvågningsresultaterne fra kyllingekød og mennesker, så er der ikke sket de store forandringer. Man kan sige, hvis vi ikke havde en handlingsplan, hvordan ville det så se ud? Det ved vi ikke, og derfor kan du ikke sige, at bekæmpelsen er slået fejl. Men vi ser ikke nogen stor forbedring, hverken i flokkene, i kødet eller i antallet af smittede mennesker,” siger Hanne Rosenquist, centerleder, DTU Fødevareinstitut.

Bakterien findes i stort antal i naturen og er derfor stort set umulig at bekæmpe fuldstændigt. Men da den især trives i fjerkræ, er en af de mest effektive metoder til at bekæmpe smitten at isolere kyllingerne. Det kan blandt andet gøres ved at håndhæve strenge hygiejneregler og ved at sætte fluenet op for ventilationsåbninger i husene, hvilket samtidig er et af initiativerne i handlingsplanen.

Mangler penge til fluenet

Hos Dansk Slagtefjerkræ er man i gang med at undersøge mulighederne for en løsning med de såkaldte insektværn, men indtil videre er arbejdet kun i sine indledende faser. Det skyldes først og fremmest manglende finansiering, fortæller sektorchef Birthe Steenberg.

”Vi havde en stor og forkromet plan om insektværn, vi gerne ville have ført ud i livet, men der fik vi desværre ikke de midler, vi havde brug for. Men for at vise, at vi i høj grad ønsker at leve op til vores ansvar, er alligevel startet med projektet i en noget mindre skala,” siger hun.

Det oprindelige projekt lå på omkring 6-7 millioner kroner, men indtil videre har Dansk Slagtefjerkræ kun modtaget i alt 800.000 kroner fra Fjerkræsafgiftsfonden, der er delvist finansieret af producenterne selv. Undervejs er der blandt andet kommet afslag fra GUDP-fonden, der hører under NaturErhvervsstyrelsen.

Birthe Steenberg er dog fortrøstningsfuld.

”Nu starter vi op med den delfinansiering, vi har fået, sådan at vi har en bedre platform, hvis det skulle lykkedes at få tilskud senere,” siger hun.

Hvorfor betaler I ikke selv det resterende beløb?

"Nu er det jo sådan, at man også i vores branche vender enhver krone for at opretholde sin konkurrencekraft. Vi har lidt hårdere krav til fødevaresikkerhed end vores internationale konkurrenter, og det koster jo penge," siger Birthe Steenberg.

Tidligere handlingsplan havde ingen effekt

Sidste år blev 3781 danskere smittet med campylobacter, mens der foreløbigt er registrerede 1406 tilfælde i 2014. De sidste ti år har antallet af tilfældet ligget relativt stabillt. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Samtidig er cirka 26 procent af kyllingeflokkene smittede på slagtetidspunktet, hvilket er lavt i international sammenhæng. Målet er at nedbringe antallet af forekomster til 20 procent.

Den tidligere regering iværksatte en handlingsplan, der løb fra 2008 til 2011. En evaluering af planen vurderede i 2012, at risikoen for at blive syg af campylobacter fra kyllingekød på det danske marked ikke ændrede sig i handlingsplanens periode. Evalueringen påpegede blandt andet, at udviklingen af insektværn ikke er blevet gennemført 'til trods for, at opsætning af fluenet er påvist at have dokumenteret effekt'.

Kylling bliver verdens livret i 2023

Kyllingefabrik henter ny chef i Salling

Dansk kyllingefabrik flytter til Tyskland

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier