Kødkæmpe køber fjerkræ-forretning fra konkurrent

Brasilianske JBS SA har indgået en aftale med sin amerikanske rival Tyson Foods om at overtage dennes fjerkræ-forretning i Mexico og Brasilien for et milliardbeløb.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Den brasilianske kødproducent JBS SA, der er blandt de helt store aktører på det globale marked, opkøber nu sin amerikanske rival Tyson Foods’ forretning for fjerkræ i de latinamerikanske lande Mexico og Brasilien. Det oplyser koncernen i en pressemeddelelse.

Opkøbet af aktiviteterne i Mexico sker formelt set gennem JBS SA’s amerikanske datterselskab Pilgrim’s Pride Corporation, mens det brasilianske opkøb sker gennem det brasilianske datterselskab JBS Foods.

Den samlede pris på de to opkøb er 575 mio. dollar – svarende til ca. 3,2 mia. kroner – hvoraf 400 mio. dollar bruges på mexicanske forretning, mens de resterende 175 mio. dollar bruges på forretningen i Brasilien.

Aftalen mellem JBS og Tyson Foods kommer få måneder efter, at de to rivaler udkæmpede en hård kamp om at opkøbe en anden global rival Hillshire Brands – en kamp som Tyson Foods trak sig sejrrigt ud af med et bud på hele 47 mia. kroner.

Kæmpekompensation fjerner forhindring for fusion

Bestyrelse baner vej for gigantfusion

Gigant vinder opkøbskamp med bud på 47 mia kr

Kødgiganter i indædt budkrig

Verdens største kan forpurre milliardopkøb

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter