Politisk kommentator: Næsten komisk Esben Lunde og hans folk skal være troværdige

Det har "et strejf af komik over sig," når Fødevareministeriet meddeler, at der fremover skal være tillid til, at ministeriet agerer professionelt og har styr på processerne og pligterne.
Foto: ritzau/Jonas Olufson
Foto: ritzau/Jonas Olufson

Der har været en pæn portion såkaldte møgsager i Miljø- og Fødevareministeriet de seneste ca. to år.

Først begyndte sagen om landbrugspakken, som endte med at koste Eva Kjer Hansen (V) jobbet som fødevareminister. Herefter landede MRSA-sagen, som blev efterfulgt af en sag om fiskeripakken, hvor den nuværende fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) havde handlet uden om Folketingets flertal, og senest er det sagen om fiskekvoter, som har stukket ministeriet og dets minister en lige højre.

Derfor klinger det ikke ligefrem af seriøsitet i ørene hos BT's politiske kommentator Søs Marie Serup, når ministeriet skriver, at tilliden skal tilbage til fødevareministeriet.

Det skriver BT.

Hun mener tværtimod, at det har "et strejf af komik over sig."

"Når man lige hører det, kan man ikke lade være med at tænke over, at det overhovedet er nødvendigt at have fokus på at være troværdig. Det burde være en selvfølge. Når det er nødvendigt, er det et tegn på, at det virkelig har haltet. Det er lidt som at skrive på Facebook, at man vil stoppe med at ryge. Så er man også nødt til at gøre det," udtaler Søs Marie Serup.

Udtalelsen er en reaktion på følgende meddelelse fra ministeriet selv:

"Fremover skal der være tillid til, at ministeriet, som embedsværk, varetager vores opgaver professionelt og loyalt; at vi har styr på den del af kvalitetsstyring, der knytter sig til processer, og at vi efterlever de pligter, der forventes af et professionelt embedsværk."

Læs kommentatorens fulde vurdering af ministeriets troværdighedsproblemer HER.

Kvotekongernes formand vil have hurtig afklaring

Svenskere opkøber danske fiskekvoter for over en milliard

Ekstern undersøgelse skal grave svar frem i kvoteskandale

Socialdemokratiet vil have ryddet op i antallet af kvotehandler

S og DF: Embedsmænd ignorerede vores ønsker i fiskekvotesag

Skagens rigeste fisker mistænkt for stråmandsvirksomhed

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også